Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Dr. Ludvig Daae: En Krønike om Erkebiskopperne i Nidaros - XXVI. Olaf III. (1523—1537)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder „Ridder” Halvor, hvis Datter skulde være gift med en
Adelsmand „Johan Trygge i Senjen”, men denne Efterretning er vistnok
tvivlsom. I Ahnetavler tillægges der vor Erkebiskop en Søn
Engelbrekt, der siges at have eiet Gaarden Dalhammer i Jemteland, og hvis
Datter skal have været gift med Hans Offessøn Rød.
Allerede i Løbet af Mai 1537 havde baade Stenviksholm og Holms
Kloster overgivet sig til Esge Bildes Folk, og en større Udrustning, som
kort efter kom fra Danmark under Truid Ulfstand, var forsaavidt
overflødig. Den romerske Kirke ogsaa i vort Land var nu falden, Throndhjems
Domkirke laa i Ruin, Pilegrimsfarterne ophørte, i Erkebispegaarden
residerede en verdslig Lensherre, Erkestolens og Klostrenes Gods
inddroges under Kronen, og St. Olafs og St. Eysteins Skrin sendtes til
Danmark og udmyntedes til Sølvpenge. Domcapitlet kom dog endnu
nogle Menneskealdre til at føre et Skyggeliv, og i dets Spidse traadte
1546 en luthersk Superintendent. Hurtigt uddøde Traditionen om
Erkebispernes svundne Vælde, ingen Historieskriver bevarede deres
Minde, og naar man i vore Dage har søgt at fornye dette, har Billedet
alene kunnet tegnes efter de sparsomme Vidnesbyrd, som Tilfældet
har levnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
