Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Stændermødet i Trondhjem 1658
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sermon</i>, hvorpaa de fremmødte Repræsentanter i sin Orden traadte
frem og knælede ned paa de to, foran Tronen anbragte Bænkerader,
for at gjentage den Ed, som forestavedes dem af Sekretæren, Jakob
Törnsköld. Efterat Alle havde aflagt Eden, blev der fyret „Kongelig
Majestæts og Rigsens Løsen.“ Udenfor Kongsgaardens Port var der
opstillet fire Kompagnier, som ogsaa affyrede en Salve.
I sin Beretning om Hyldingen siger Stiernsköld, at han og
Sekretæren havde fundet det raadeligt at have Stænderne til Maaltid,
og at han derfor paa „tvende dertil beredte Sale her paa Kongsgaarden“
beværtede de Fremmødte, i et Antal af 360 Personer. Stemningen
var tilsyneladende den bedste. Stænderne lod sig efter Guvernørens
Beretning saavel ved selve Hyldingsakten som for øvrigt mærke med
den allerstørste Devotion imod sin nye Konge. Veiret var glimrende,
og idet nu straalende Solskin og klar Himmel havde afløst det
langvarige Regnveir, mente man deri at kunne se et godt Varsel for
kommende Dage. Det holdtes „for en særdeles Guds Naade og godt Omen.“
Ingen Mislyd havde blandet sig i Hyldingsfesten. Den følgende
Dag forsamledes Stændermødet paa ny. Den kloge og forsigtige
Guvernør stolede ikke paa den tilsyneladende Ro og Tilfredshed. Det
Brev, han havde modtaget af Fogden fra Romsdalen, havde yderligere
skjærpet hans Mistanke, og han fandt det hensigtsmæssigt andra
dagen her om Ständerna något Communicera, huilke twifwels uthan der om
hade någon bätre kundskap ähn iagh. Mistanken var visselig ikke
ugrundet. Guvernøren formanede Stænderne til Troskab mod den
svenske Konge. Ingen Røst hævede sig imod ham. Men han maa
have forstaaet, at Tausheden i denne Henseende ikke var noget
paalideligt Udtryk for deres virkelige Meninger.
Guvernøren afkrævede derefter Stænderne de samme hielper, som
de havde betalt i 1657. Præsteskabet erklærede sig villigt til at
udrede disse Skatter, ligesaa Bønderne, som dog benyttede Anledningen
til at klage over sin store Armod. Borgerskabet nævnes ikke. Men
det maa synes utvivlsomt, at der heller ikke fra dets Side er gjort
nogen Indvending. Dette var ikke vel muligt. Stiernskölds Soldater
vare ikke at spøge med; de stridige Trøndere maatte bøie sig i Taushed.
Deres Stemning var imidlertid overfor Claes Stiernsköld ganske
den samme, som den havde været mod Peder Wibe. Hvad denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
