- Project Runeberg -  Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897 /
155

(1897) [MARC] With: Karl Rygh, Gustav Storm, Ludvig Ludvigsen Daae, Alexander Bugge, Yngvar Nielsen, Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Dr. Yngvar Nielsen: Kampen om Trondhjem 1657—1660 - Trondhjems Beleiring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Heller ikke Dalkarlerne vare meget ivrige paa at gaa mod
Trondhjem. I et Brev af 3die December siger Carl Gustaf, at hvad der havde
bragt ham paa den Tanke at opbyde dem til et Tog mod Norge, var
en Meddelelse, som han havde erholdt fra Krigscollegium om, at dee
sielfwe hafwe warit resolverade och tilbudit sigh willia medh all macht gå
och taga derass Landzhöffdingen Creutzen igien.


Imidlertid kom der Brev fra Erik Fleming, at han havde bragt
Regimentet og Dalkarlernes Opbud paa Benene, og i et Svar af 11te
December kunde saa Carl Gustaf give nærmere Ordrer om deres
Fremrykning mod Trondhjem. Dette var ham som et Lysglimt; han tvivlede
ikke mere paa, at Undsætningen nu skulde lykkes. Han følte sig saa
sikker paa Seiren, at han den 14de December gav Stiernsköld Befaling
til, naar han atter havde faaet Lenet i sin Magt, da at faa fat paa alle
de udskrevne Knegte, der havde gaaet Fienden tilhaande og sende dem
til Stockholm, till straf for derass giorde rebellion. Den 25de udgik nye
Ordrer om at paaskynde Bergregimentets og Dalkarlenes Marsch; de
sidste skulde være 800 Mand stærke. Men allerede den 29de December
lod Kongen Toget indstille. Bønderne havde, tiltrods for alle givne
Løfter, ikke vist den paaregnede Villighed til at rykke i Krigen.
Under Paaskud, der neppe kunde tillægges nogen synderlig Vægt, bleve
de nu fritagne for det paatænkte Tog, og dermed maatte for denne
Vinter alt Haab om at kunne undsætte den haardt betrængte
Stiernsköld endeligen opgives.

I Løbet af 1659 var der ogsaa jævnlig Tale om nye
Krigsforetagender mod Trondhjem, som dog aldrig kom istand. Stiernsköld
fraraadede dem, og hans Raad vare vel overveiede. Carl Gustaf var ikke
fornøiet med Jæmterne, der i 1657 havde vist sig altfor norsksindede.
Under 3die August anordnede han en Udskrivning, og de udskrevne
Jæmtesoldater kom senere til Stockholm for at sendes til Pommern.
Samtidig (under 6te August) befalede han ogsaa at træffe
Forsvarsforanstaltninger i Jæmteland, og det sees, at der i December 1659
herskede Frygt for et Angreb fra Trondhjem. Den 11te Oktober havde
Carl Gustaf skrevet til Stiernsköld, at han maatte lade udsprede Rygter
om, at der til den kommende Vinter paatænktes et Tog mod
Trondhjem. Men dette var kun for at vildlede Fienden.

En Fornyelse af Angrebet paa Trøndelagen var ingen let Sag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:21:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trond97f/0473.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free