Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 ANTON TSJEKOV
— Ikke det. Men bare ikke dette lille nøtteskallei
kapseiser. Det var bedre du blev med i sjaluppen fr;
agenturet. Hvor er agentursjaluppen? ropte han ti
rorskarene.
— Den er alt rodd ut, hr. overstatslæge.
— Og toldbodbaaten?
— Er rodd den ogsaa.
— Hvorfor har de ikke sagt fra, de lømlene? sa Sa;
moilenko rasende.
— Bryd dig ikke om det. Befordringen er god noi
for mig, sa von Koren. — Nu lev vel, og Gud væ*
med dere.
Samoilenko omfavnet von Koren og slog tre gange
kors for ham.
— Glem os ikke, Kolja. Skriv engang imellem. Næste
våar venter vi dig hit igjen.
— Lev vel, kapellan, sa von Koren og klemte hans
haand. Tak for samværet, og tak for alle gode ord
Tænk nu vel over, om De vil være med paa ekspedi
tionen.
— Ja Gud skal vite, jeg blir gjerne med til verden;
ende, sa kapellanen leende.
Von Koren rakte taus Lajevski haanden. Rorskaren*
var allerede i baaten og stivet baaten som slog mo
bryggestolperne. Von Koren steg op i den og satt<
sig ved roret.
— Skriv, ropte Samoilenko, og pas din helse.
— Ingen kjender hele sandheten, tænkte Lajevski
Han brettet op frakkekraven og trak hænderne ind
ærmene.
Baaten forlot havnen og svinget om moloen. Dei
forsvandt i bølgedalene, men viste sig atter paa kam
mene. I det oprørte hav saa det ikke ut som dei
kom nogen vei.
— Nei, ingen kjender den hele og fulde sandhel
tænkte Lajevski og stirret traurig ut over det mørk
stormpiskede hav. — Baaten blir kastet tilbake mot sten
moloen, tænkte han. Den kommer to favne frem oj
slænges en favn tilbake. Men rorskarene gir sig ikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
