Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
457
jeg si’er, Koncertgiver, hva’ kan ’et nu nytt’ og
snakk’ og snakk’ om den Fare og den Fare?
Fare? sagde Joán, og saá frem over
Glassene.
Gerda havde sat sig, tæt ved Gardinet lyt
tede hun til den Beethovenske Sonate.
Ja, Faren og Faren, som de stopper i os
i Højre for jeg er nu, Højremand, Koncert
giver, i mit Hjerte men man ka’ nu li’egodt
ikke gaa rundt og glo paa Faren hver Dag, saa
ku’ man jo li’esaagodt gaa rundt og miste sit
Livs Fornøjelse ved at tænke paa sin Død og
sin Begravelse . . .
Og som om Ordet Begravelse førte hans
Tanker videre, sagde han og drak igen:
Og forresten saa ka’ man s’gu si’e som
min Fætter paa Vesterbro jeg og min Bro’er
vi ta’er jo tit til København, saadan skiftevis
. . . for her er man jo Borger og kan ikke dan
dere den som man maa, naar man er Mandfolk
.. . Men nu min Fætter, han er Odd Fellow,
han si’er saa tit: Naa, si’er han, naar vi er for
os seiv, naa, si’er han, naa du, naar vi først er
lagt i Kareten, ka’ det vel være os det samme,
hvem der saa tramper paa Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
