Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
af 30te Juli 1662 gjorde Ende paa denne Trælasthandelens
Frihed og bestemte, at den alene maatte drives af Kjøbstadborgere.
Den heltigjennem lovlig fastslaaede Tingenes Orden var
imidlertid bleven forberedet ved en længe forud paagaaende naturlig
Udvikling. Idet nemlig Skogene efterhvert blev udhugget i de
lettest tilgjængelige Strøg langs Kysterne, koncentreredes
Tømmerudførselen af sig selv mere og mere til visse Steder, ved
Mundingerne af de store Elve, hvorhen Tømmeret kunde flødes
ned fra de op i Landet liggende Skogbygder, og hvor der enten
allerede forud fandtes Byer, eller hvor der snart dannede sig
bymæssige Anlæg, hvis Beboere blev de naturlige eller
nødvendige Mellemmænd mellem Skogejerne og de udenlandske Kjøbere.
Som kjendt, skylder flere af det søndenfjeldske Norges
Kjøb-stæder helt og holdent sin Tilblivelse til den i det 16de og 17de
Aarhundrede udviklede Trælasthandel, og om de andre, der var
til, før Trælasthandelen kom i Gang, gjelder det dog, at de først
ved den naaede frem til nogen Trivsel1.
Den samme Omvæltning i Europas kommercielle Forhold,
der aabnede for Norge en helt ny Hovednæringskilde i
Skog-bruget, virkede ogsaa ad en anden Vei til Landets økonomiske
Opkomst, nemlig ved at undergrave det hanseatiske
Handels-vælde. Hvad der endnu i det 15de Aarhundrede havde kunnet
lykkes Hanseaterne: at holde nogenledes borte enhver
Konkur-rentse i Farten paa Bergen, blev i det 16de, ved den rask
fremadskridende Udvikling hos Vesteuropas Nationer, særskilt
Hollænderne, en umulig Ting. Det hanseatiske System med
Stapel-tvang og Handelsfaktorier eller Kontorer ophørte mere og mere
at være tidsmæssigt, eftersom Retssikkerheden blev større og
Samkvæmet mellem Nationerne antog en mere ordnet og fredelig
Karakter. Kontorerne var kostbare Indretninger; man maatte
bære trykkende Afgifter for deres Skyld, medens de ikke
længer bragte nogen tilsvarende Fordel. Hanseforbundets egne
Medlemmer søgte paa alskens Maader at unddrage sig Stapeltvangen,
og den nordeuropæiske Mellemhandel, som engang næsten helt
og holdent havde været i Hanseaternes Haand, gik mere og mere
over til Hollænderne, hvis System var bygget paa Frihed, ikke
paa Tvang2.
1 Se min Afhandling »Norge under Foreningen med Danmark ’ III. Nord.
Univ. Tidsskr. 1863 og 1864.
2 Sartorius, Gesch. d hans. Bundes. III. lö ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
