Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lybeks Deltagelse i Grevefejden var et sidste fortvilet
Forsøg paa at faa Strømmen til at vende sig og at frigjøre
Hansestæderne for den ødeleggende Konkurrentse i de nordiske
Farvande og særskilt i Farten paa Bergen. Forsøget glippede
fuldstændigt. Lybek opbød al sin Kraft under Kampen; Nederlaget
blev derfor saameget mere knusende i sin Virkning, og
Hanseforbundets engang saa mægtige Hoved og ledende Stad tik
derved en Knæk, som den aldrig kunde forvinde. Den ophørte at
være en farlig Modstander, og Kristian III vilde, efterat han var
gaaet sejrrig ud af Grevefejden, ikke ha risikeret meget ved at
gribe ind i og ordne de norske og særskilt de bergenske
Handelsforhold efter eget Godtykke. Der var al mulig Opfordring
til en saadan Indgriben fra Statsstyreisens Side; Hansestæderne
sad fremdeles inde med sine gamle Privilegier, der var saa
urimelig vidtstrakte og til saamegen Hinder for Opkomsten af
en selvstændig norsk Borgerstand, og den nordlandske
Fiskehandel var fremdeles i det væsentlige monopoliseret hos de
Kontorske eller de tydske Faktorer paa Bryggen. Men Kristian III
viste den samme Svaghed eller Uduelighed i dette som i andre
Forhold. Han nyttede hverken sin Magt eller sin Ret paa
tilbørlig Maade ligeoverfor de tydske Handelsherrer, hvilket disse
ogsaa sees at have paaskjønnet, idet de kaldte ham en god og
from Fyrste.
Kristian III.s Fromhed kunde dog, saa stor den end var,
ikke hindre, at Kontoret ved Tingenes egen Magt blev trængt
ud af sin herskende Stilling. Hollandske, engelske, skotske
Fartøjer viste sig i voxende Tal paa Bergens Vaag; det blev, eftersom
Hanseforbundets Organisation slappedes, mere og mere
sedvan-ligt, at hanseatiske Skippere unddrog sig Stapeltvangen, drev
Handel med »ufrie Folk« (d. v. s. Norske Borgere) over paa
Stranden eller besøgte »ulovlige« Havne norden- og søndenfor
Bergen. Herved vandt det bergenske Borgerskab efterhaanden
nye Kræfter, og det kom allerede i Begyndelsen af Kristian III.s
Regjering derhen, at det vaagede sig til at udruste Skibe og
Jagter for at delta i Nordlandshandelen. De Kontorske søgte
at sætte en Stopper herfor ved voldsomme Midler; men Magten
strak ikke længer til; de henvendte sig med Klager og
Forestillinger til Raadet i Lybek og til Kristian III; men, om end denne
undlod at bruge sin Magt til Fordel for sine Undersaatter, saa
gik hans »Fromhed« dog ikke saavidt, at han kunde bevæges til
at bruge sin Magt ligefrem til deres Skade. Han tillod altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
