Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Bergens Borgere at udvide sin Handelsvirksomhed, saavidt de
orkede og saavidt det ikke kom i udtrykkelig Strid med de
hanseatiske Privilegier1. Og under hans Eftermand, Fredrik II,
blev ved Odense-Reeessen af 1560 istandbragt et Opgjør mellem
de Kontorske og det bergenske Borgerskab af en saadan Art,
at man herfra har kunnet regne en ny Periode i Kontorets
Historie. Det bestemtes ved denne Reces, at Bergens Borgere
skulde ha Ret til at besøge Nordlandene med 24 Skibe i de
nærmest følgende 12 Aar, efter hvilken Tids Udløb Kongen
forbeholdt sig at træffe ny Forføjning. Det skulde staa Borgerne
frit for at kjøbe og seige med de tydske Kjøbmænd, og alle
Forbud eller Statuter, som var til Hinder herfor, skulde være
ophævede. Fremmede Kjøbmænd skulde ikke være tvungne til
at legge til Bryggen med sine Skibe, og det skulde staa dem
frit for at handle, hvad enten de vilde med Borgerne eller de
Kontorske, og det hvad enten deres Skibe laa ved Bryggen eller
andensteds. Handelen med de Bergen nærmest omgivende
Bygder blev udelukkende forbeholdt Borgerskabet, og det fastsloges
endelig, at Nordmændene skulde ha samme Frihed til Ind- og
Udførsel i Hansestæderne som de Tydske i Norge.
Man ser, at hvad der ifølge Odense-Recessen blev levnet
de Kontorske af fordums Magt og Herlighed, ikke var saa
særdeles meget. Endda skulde det snart vise sig, at de ikke
formaaede at fastholde dette. Allerede under Fredrik II blev der
flyttet paa de ved Recessen opdragne Grænser til deres Skade.
Og under Kristian IV gik den sidste Rest af deres
Forrettigheder fremfor andre Udlændinger eller fremfor det bergenske
Borgerskab omtrent helt til Grunde. Tolden blev forhøjet for
dem; der blev lagt Akcise paa det 01, de indførte, og de maatte
delta i at udrede de Skatter og Kontributioner, der
blev,paalagt Byen, lige med Byens Borgerskab eller vel endog fremfor
dette. Bladet havde fuldstændig vendt sig: det var nu
Borgerskabet, som havde alle Fordelene paa sin Side under
Konkurrentsen med Kontoret; det blev sedvanligt, at de Kontorske kom
i Gjeldsforhold til Borgerne, hvilket de ikke kunde rede sig ud
af anderledes end ved at pantsætte sine Stuer paa Bryggen; og
de trængtes saaledes ud ad den samme Vej, ad hvilken deres
Forgjængere i det 14de Aarhundrede havde trængt sig ind2.
1 Norske Rigsregistranter, I. 154, 176.
- Man har Exempler paa saadanne Pantsættelser allerede fra Slutningen af
det 16de Aarhundrede. N. Rigsregistr. II. 400—401 (1581).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
