Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Aarene nærmest forud for Enevoldsmagtens Indførelse har
begyndt at røre sig noget hos det norske Folk, — noget af hvad
der maa kaldes en national Vækkelse. Den svenske Gesandt i
Kjøbenhavn, Dureli, der idethele viser sig at ha været en
særdeles vel underrettet og skarpsynet Iagttager, taler i sin «Relation»
(forfattet ved A. 1653) om Misnøje blandt Nordmændene og
tillegger dette Misnøje en politisk Karakter, idet han siger, at det
først og fremst har sin Grund deri, at «alle län och mestedels
officier äre besatte medh Danske och icke norske män». I et
Brev fra den samme Dureli til den svenske Konge Karl Gustav,
dat. 9 Juli 1656, heder det: «Man véd ikke andet end at
Kongen rejser med Prinsen til Norge. Jeg merker ogsaa, at
Nordmændene have ladet falde skarpe Ord, nemlig at dersom Hans
Majestæt af Danmark ikke kom med Prindsen, saa fik de
sig vel en Prinds. Vist er det, at Norge ikke er synderlig
fornøjet»1.
Som det bedste Vidnesbyrd om, at Nationalaanden hos
Nordmændene virkelig i denne Tid holdt paa at anta en mere
vaagen og virksom Karakter, kan endelig nævnes det af de norske
Kjøbstæders Deputerede ved Arvehyldingen i 1661 indleverede
Andragende2. Det viser sig nemlig, at disse Kjøbstadborgere
har havt Øje for noget mere end den blotte Standsinteresse,
idet de har forenet sig om at udtale en Række patriotiske
Ønsker eller Krav, sigtende til at skaffe Norge større politisk eller
aandig Selvstændighed, deriblandt at Nordmænd maatte
ansættes som Officerer ved den norske Hær fremfor Udlændinger, og
at Norge maatte faa eget Kommerce-Kollegium eller
Handelskammer, egen Hofret og eget Universitet. «Dette Rige,
aller-naadigste Herre og Konning! er i mange Maader af Gud
begavet og af Eders Kgl. Maj. samt E. Maj.s Forfædre benaadiget.
Maatte E. K. Maj. Eders Majestæts Arveundersaatter saavidt
endnu benaadige, at her udi Riget maatte anordnes et Akademi,
som kunde ske E. Maj. uden stor Bekostning og var Riget en
herlig Beprydelse, E. Maj. en evig Berømmelse og E. Maj.s
Arveundersaatter et merkeligt Nytte og Gavn». De samme Ønsker
fremsattes paanyt Aaret efter i en Erklæring vedkommende
Norges Indkomst og Vilkaar, affattet af endel norske Embedsmænd
og Repræsentanter for de norske Kjøbstæder, — tildels de samme,
1 Becker, Samlinger til Danmarks Hist. u. Fredr. III, I. 108.
2 Medd. EA., I. 28 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
