Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Tropper fandtes kun meget faa, og disse var ligeledes for det
allermeste Nordmænd. Landet var altsaa i Virkeligbeden
aldeles overladt til sig selv i militær Henseende, og der var ingen
anden Garanti for dets Vedbliven i den gamle Statsforbindelse
end den, der laa i Folkets egen gode Vilje. Man opfattede i
forrige Aarhundrede almindeligvis en Adskillelse af .Rigerne som
den største Ulykke, der kunde ramme Danmark, ja næsten som
enstydig med dette Riges politiske og finantsielle Ruin, og
Tanken paa en saadan Adskillelses Mulighed begyndte efter Midten
af Aarhundredet at gjøre sig mere og mere gjeldende og at
vække alvorlig Bekymring inden ledende Kredse i Danmark.
Enevoldsregjeringens Mænd kunde ikke ha nogen rigtig god
Samvittighed ligeoverfor Norge; de maatte vide eller føie, at
Norge i mange Henseender vedblev at være Stedbarnet, hvis
højeste Interesser blev forsømt og tilsidesat, og at deri laa et
rigt Stof til Misnøje og Gjæring, naar først Opmerksomheden
blev rigtig henvendt derpaa. Det var dem bekjendt, at man i
Sverige længe havde næret Planer om at vinde Norge, og at
man fra denne Kant var beredt paa at puste til Ilden og nytte
Lejligheden, saafremt der maatte vise sig noget Tegn til Uro
blandt Nordmændene. De maatte i alt dette finde den sterkeste
Opfordring til at iagttage Varsomhed ligeoverfor det norske
Folk og til at gjøre, hvad der, uden at bryde med
Helstats-systemets Grundsætninger, kunde gjøres for at holde Folket ved
godt Lune eller i en nogenledes tilfreds Stemning, og herved maatte
deres Tanke først og fremst henvendes paa Bønderne. Om dem
gjaldt det jo, baade at de var Folkets Kjerne og tillige at de maatte
være lettest at stille tilfreds; de var konservative fremfor nogen
anden; hvad de krævede var kun, at alt blev ved det Gamle, at de
ikke forulempedes ved nye Paalæg, at de holdtes ved Lov og
Ret og toges i tilbørlig Forsvar ligeoverfor Prellerier og ulovlig
Sportulering fra Embedsmændenes Side. Regjeringen kunde
altsaa, bare ved samvittighedsfuldt at opfylde sin Skyldighed i saa
Maade og uden at offre noget af det kjære Helstatssystem, sikre
sig Bøndernes Troskab og Hengivenhed, og, naar den først var
tryg paa dem, kunde den tro, at den ikke behøvede at frygte saa
synderligt for det øvrige Folk. «Den norske Bonde», skriver
Stampe i en af sine «Erklæringer», «bilder sig ind at være langt
lykkeligere, langt bedre og fornemmere end en svensk Bonde;
den Mening skal man ingenlunde søge at betage ham; jo
nærmere de ere Grændsen, jo nyttigere er den i mine Tanker».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
