Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
har øvet en saameget skarpere Kontrol med sine Funktionærer
i Norge dg været saameget omhyggeligere i at beskytte de
norske Bønder mod Overgreb og Misbrug af offentlig Myndighed,
fordi den havde Erfaring for, at den, naar en Embedsmand
forgik sig mod dem eller vakte Misnøje hos dem, risikerede at faa
«ublue Supplikanter» paa Halsen, som den ikke turde vise bort»
men maatte se til at stille tilfreds paa en eller anden Maade.
Det blev af Embedsmænd i Norge klaget over, at den for
dem nødvendige Autoritet undergroves ved Regjeringens altfor
imødekommende Holdning ligeoverfor Suppliker og Supplikanter
fra den norske Almue. Det blev udtalt, at Regjeringen «lod sig
aftvinge Naadesbevisninger, Belønninger og Kommissioner paa
en Maade, som maatte bringe Bonden til at tvile om, at Naaden
her var ledsaget af Magten»1. Dens Optræden ligeoverfor de
norske Bønder synes virkelig ved adskillige Lejligheder at ha
været præget af en meget vidtgaaende Svaghed, saaledes t. Ex.
under de lofthusiske Optøjer i 1786, da den i længere Tid ikke
dristede sig til at lade Lofthuus arrestere, men gav sig til at
underhandle med ham, som om han havde været en krigførende
Magt. Man faar virkelig et Indtryk af, at den norske Almue
har været, som det heder i et Stykke i «Minerva» for 1785en
Bussemand, hvis Vrede Kancelliet ikke vovede at trodse, og som
ikke kunde røre paa sig uden at sætte de kjøbenhavnske
Regje-ringsmænd i Skræk.
Man maa, for at forstaa dette, stille sig for Øje, hvor faa
og lidet paalitlige Magtmidler den dansk-norske
Enevoldsregje-ring havde til sin Raadighed, for det Tilfælde, at en virkelig
oprørsk Bevægelse skulde ha brudt ud i Norge. Den norske
Hær var væsentlig en Milits; den bestod af saakaldte nationale
Tropper, d. v. s. ikke Soldater, men Bondegutter, med lidt
militær Øvelse, men aldeles uden militær Korporationsaand, og
paa hvem følgelig Regjeringen ikke kunde stole, naar det gjaldt
en Konflikt med den Almue, fra hvilken de var udgaaet, og hvem
de vedblev at tilhøre i et og alt. Det hændte ogsaa, naar man
ved Opløb blandt Bønderne vilde bruge nationale Soldater for
at faa Uroen standset, at disse ligeud erklærede, at de ikke
vilde bære Vaaben paa sine egne Landsmænd3. Af hvervede
1 Wergeland, om Lofthuus. Saml. Skr. VIII. 247.
2 En af K. L. Rahbek forfattet Anmeldelse af Nordal Bruris Skrift: «Vore gamle
Kirkeskikke forsvarede mod S. T. Hr. Confessionarius og Dr. Bastholm
2 Se t. Ex. Munch, Saga, III. 502 -3. Minerva 1787, II. 237—38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
