- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
67

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

vel til endog i Norge»1. Dette er en bitter, men ingenlunde
urimelig, tvertom i de fleste Henseender nok saa godt rammende
Karakteristik af Enevoldsregjeringens sedvanlige Forhold
ligeoverfor dens norske Undersaatter.

I en nyere Tid har flere danske Forfattere2 anket over, at
Norge blev af Enevoldsregjeringen utilbørlig begunstiget i
Hensyn paa Skattebyrder fremfor Danmark og Hertugdømerne.
Anken savner ikke aldeles Grund, i det ringeste ikke saavidt
vedkommer sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Det er vist, at
i denne Periode flere nye Skatter blev udskrevet i Danmark,
uden tillige samtidig at udskrives i Norge3, og at Extraskatten,
som i 1762 blev paalagt alle de til Monarkiet hørende Lande,
i 1772 aldeles ophævedes for Norges Vedkommende, medens den
vedblev at paahvile Danmark og Hertugdømerne. Det er vist
heller ikke ubeføjet, naar man har ment4, at den Fritagelse, som
herved blev tilstaaet Norge, ikke skyldtes saameget Hensyn til
de norske Skatyderes trængende Kaar eller til en retfærdig
Fordeling af Skattebyrderne, som Regjeringens sedvanlige
Frygtagtighed, naar der viste sig Tegn til Misnøje hos den norske
Almue.

Ved at se paa Tabellerne over det dansk-norske Monarkis
Statsindtægter i forrige Aarhundrede5 faar man et Indtryk af,
at Norge har været i en endog meget høj Grad favoriseret
fremfor Monarkiets øvrige Bestanddele i Hensyn paa Byrderne til
den fælles Ståt; i Aarene 1787—99 udgjorde saaledes
Indtægterne af Danmark gjennemsnitlig 4,941,734 Rdr. aarlig, af
Hertugdømerne 2,082,336 Rdr., af Norge bare 1,234,228 Rdr., altsaa
ikke mere end Fjerdeparten mod Danmark og ikke stort mere
end Halvparten mod Hertugdømerne. Herved er imidlertid
adskilligt at merke. Flere af de for Danmark og Hertugdømerne.
opførte Indtægtsposter, og det tildels af de allerbetydeligste, som
Øresundstolden, Indtægter af Statsdomænerne og Lotterierne,
maa for det første drages helt fra ved en Sammenligning
mellem Monarkiets forskjellige Dele i Hensyn paa Skattebyrden,

1 Citatet er laant fra E. Holm, Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedstidens
Historie, S. 148.

2 Særlig I). G. Monrad og M. Nathanson. — Jvfr. A. S. Ørsted, Af mit Livs
og min Tids Hist. II. S. 55—56, 123—24, 204.

3 Nathanson, Danmarks Statshusholdning, 2den Udg., S. 351, 422.

4 Ørsted, Af mit Livs Hist. II. S. 55—56.

5 Nathanson, I)anm. Statshush., S. 291, 336, 360, 511 o. fl. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free