Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
eftersom de intet har med denne at skaffe. Om endel af de
under Danmark opførte Toldintrader gjelder det dernæst, at
de i Virkeligheden har været baaret af norske Undersaatter,
idet Kjøbenhavn for adskillige udenlandske Varers
Vedkommende var det fælles Oplagssted, hvorfra begge Riger blev
forsynet1. Endelig maa der ved Spørsmaal om Størrelsen af de
offentlige Byrder tages Hensyn ikke blot til Beskatningen, men
ogsaa til den militære Udskrivning.
At Norge i den sidstnævnte Henseende blev værst medtaget,
er sikkert nok. Den norske «nationale» Hær eller Landmilits,
der dannedes ved Udskrivning blandt Bønderne, blev i Løbet af
det 18de Aarhundrede bragt op til en i Forhold til Landets
Folkemængde aldeles urimelig og exempelløs stor Styrke. I
Aaret 1699, da Fredrik IV besteg Thronen, udgjorde den noget
over 10,000 Mand, fordelt paa 8 Regimenter2; i 1727 blev den
forøget til ca. 18,000 Mand, fordelt paa 15 Regimenter; hertil
kom det ved Reskript af 15 Januar 1742 oprettede Landeværn
paa 9,300 Mand3, den ved Udskrivning dannede norske
Hær derefter udgjorde opimod 30,000 Mand eller derover. Ved
Landmilitsens første Oprettelse var det bleven bestemt, at fire
hele eller fulde Gaarde skulde lægges sammen i Lægd til at
stille og underholde en Soldat; siden deltes Lægden, saa at to
fulde Gaarde skulde være sammen om at udrede en Soldat; tilsidst
maatte hver enkelt Fuldgaard eller endnu mindre danne en Lægd.
Samtidig blev Tjenestetiden for de udskrevne Soldater forlænget,
— fra 3 til 4 Aar, derefter til 9, tilsidst til «ti Aar og derover»;
endda vilde det ikke forslaa til at holde Hæren i komplet Stand,
saa det blev sedvanligt, at Folk stod ved de nationale
Regimenter i 16—20 Aar, ja endnu længere4. Der fandtes neppe noget
Land i Europa, hvor Regjeringen i den Grad la Beslag paa
Folkets militære Kræfter; det blev beregnet, at ved Begyndelsen
af dette Aarhundrede hveranden vaabenfør og ugift Mand
mellem 20 og 40 Aar i Norge var Soldat, medens i Sverige, som
gjennem en saa lang Tid havde været en af Europas første
Militærstater, kun hver fjerde eller hver tredie var det5. — Sam-
1 Ørsted, l. c. II. S. 125.
’ J. C. Berg, Om Landeværnet, S. 32 og 260.
3 Berg, l. c. S. 5, 39-40, 45, 211.
4 Berg, l. c. S. 19—20, 26, 32, 277 (Anm. 104), 336 (Anm. 260).
5 Berg, l. c. S. 334 (Anm. 252 b).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
