Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
de ikke formaaede at nytte den gunstige Lejlighed til at skaffe
sig Selvejendom. Det var en sjelden Undtagelse, at Bønder
optraadte som Kjøbere ved Salget af det danske Krongods,
skjønt dette solgtes til meget låve Priser, — lavere end dem,
der samtidig blev opnaaet i Norge1. Det allermeste af hvad
Kronen afhændede af sit Jordegods i Danmark gik over til
Adelsmænd eller Rigmænd af borgerlig Stand, som deraf
oprettede Stamhuse og store sammenhængende Proprietærgodser
med privilegerede Herregaarde, — til ydermere Forøgelse af det
Bondestanden paahvilende Hoveri.
En helt anden blev Tingenes Gang i Norge. Her var, til
den ene Side, Fordelen ved at eje store Jordegodser saameget
ringere, saameget mere beklippet end i Danmark. Og, til den
anden Side, havde de norske Bønder øjensynlig bedre Raad til
at kjøbe end de danske, og mere Sands for den med
Selvejendom forbundne Frihed og personlige Uafhængighed. Vel kom
ogsaa i Norge til en Begyndelse Størsteparten af det bortsolgte
Krongods i Hænderne paa enkelte Rigmænd, der havde
forstrakt Kronen med betydelige Pengesummer, — særskilt
samlede det amsterdamske Kjøbmandshus, Marsellierne, paa denne
Maade et af de største Jordegodser, som nogen Privatmand har
ejet i frorge. Men saavel dette som de øvrige ved Salget af
Kronens Ejendome opstaaede Proprietærgodser adsplittedes
næsten ligesaa hurtig, soäi de var samlet, idet de blev solgt til
Bønder, som bare kjøbte, hvad de selv vilde bruge, og derfor
kunde taale at gi forholdsvis højere Pris end Proprietærer,
Adelsmænd eller Kjøbstadborgere, der kjøbte for at bygsle bort.
Paa lignende Maade gik det samtidig med de Adelen fra gammel
Tid tilhørende Godser. Vi har omtalt den norske Adels Skjæbne
i Tiden mellem Reformationen og Enevoldsmagtens Indførelse;
vi har set, at den, tiltrods for de Privilegier, som blev den
forundt, ikke opnaaede nogen Trivsel eller fæstede nogen rigtig
Rod i den norske Jordbund, som allerede dengang var i flere
Hensender meget ugunstig for en Vegetation af saadan Art2.
Efter Forfatningsskiftet i 1660, da dens Privilegier for en stor
Del blev ophævet og Lovgivningen desuden paa anden Maade
stillede sig ugunstig mod den, faldt den da ogsaa hurtigt og
fuldstændigt sammen. Ikke blot de under Sædegaardene liggende
1 Holm, D.-N. Hist. 1660—1120, II. 428.
2 3die Del S. 342.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
