Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
eller Underbrug under den Gaard, hvorpaa hau selv boede; deri
blev han hindret ved Forordn, af 5 Febr. 1685, hvorefter
saadanne Avisgaarde skulde være undergivet dobbelt Skatte- og
Udskrivningsbyrdel.
Det blev, ifølge disse Indskrænkninger i Jorddrotternes
Adgang til at disponere over sit Bygselgods og gjøre sig det
nyttigst mueligt, mere og mere ufordelagtigt at besidde og beholde
andet Jordegods end det, vedkommende Ejer selv brugte, medens
samtidig Ejendomsprisernes Stigen gjorde det mere og mere
fordelagtigt at sælge, og den naturlige Virkning heraf var igjen,
at Bygselgodset mindskedes ved at udstykkes mellem mange
Ejere, der selv brugte hvad de besad. Denne Virkning kom til
at gjøre sig gjældende i den videste Udstrækning itølge de store
Salg af Kronens og Kirkens Gods, der fandt Sted i Slutningen
af det 17de og Begyndelsen af det 18de Aarhundrede.
Vi har før nævnt, at Kristian IV begyndte med at opta
Laan hos Adel, Borgere og Bønder mod Pant i Kronens
Jordegods, og at hans Eftermand fortsatte hermed. Paa Grund af
den stadig vedvarende eller voxende Finantsnød blev der aldrig
Tale om nogen Indløsning; tvertom! Fredrik III aabnede sig
kort efter Enevoldsmagtens Indførelse en ny Indtægtskilde ved
at lade det pantsatte Krongods bortsælge, og i den nærmest
følgende Tid blev disse Salg fortsat, ser at Kronen tilsidst af
sine norske Ejendome næsten ikke beholdt andet igjen end
ubyggede Skogstrækninger og Fiskevande. Fredrik IV gik
endnu et Skridt videre. Han undsaa sig ikke ved at forgribe
sig paa den private Ejendomsret for at faa sin Pung fyldt og
overtraadte derved en Grænse, som den dansk-norske
Enevolds-regjering baade før og efter ham ellers plejede at respektere.
Efterat der ikke var mere igjen af Krongodset, satte han til
Auktion de norske Kirker og det under samme hørende
Jordegods, hvortil han ikke havde nogen anden Ret end den, som
laa deri, at han ifølge Forfatningens Bogstav skulde staa over
alle menneskelige Love.
Ogsaa det danske Krongods — i Omfang og Værdi langt
betydeligere end det norske2 — blev samtidig for en stor Del
afhændet. Denne Omsætning havde en alt andet end heldig
Indflydelse paa de danske Bønders Vilkaar. Det viste sig, at
1 Brandt, Retshist., I. 308.
2 Holm, D.-N. Hist. 1660-1120, II. 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
