Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Lov blev udfyldt ved eldre norske Retssætninger. Men hermed
trængte den ikke igjennem. Hensynet til Uniformiteten havde
slig Vægt i Regjeringens Øjne, at alle andre Hensyn maatte
vige derfor. Det af den norske Kommission fremlagte Udkast
blev omredigeret; de fleste Afvigelser fra den danske Lov, som
det bragte i Forslag, deriblandt mange særdeles vel begrundede,
blev ved Omredaktionen fjernet, og Resultatet var, at den nye
norske Lovbog, af Hensyn til Uniformiteten, kom til at slæbe
paa en hel Del Selvmodsigelser eller urimelige og umuelige
Regler, der alene kom til at staa som et dødt Bogstav1.
Ogsaa i den følgende Tids Legislation blev det samme
Uniformitetshensyn gjort gjeldende til Norges Skade, idet danske
Lovregler blev udstrakt til at gjelde i Norge, uden Hensyn til
om de passede her eller ikke, og idet Love og Forordninger
blev givet underét for begge Riger, medens de var udarbejdet
alene med danske Forhold for Øje og uden Tanke paa eller
Kjendskab til de norske2.
I et Hovedpunkt vedblev dog den norske Lovgivning at
fastholde sin nationale Karaktér ubrudt og at skille sig paa det
skarpeste fra den danske Lovgivning, nemlig i Hensyn paa
Landboforholdene. Medens Kristian Y.s norske Lov forøvrigt
udarbejdedes paa Grundlag af den danske og kun i ringe Grad
Ijernede sig fra denne, blev Reglerne om Jordleje og Bygsel,
Odels- og Aasædesret optaget fra den eldre norske Lovgivning
uforandret eller med lidet væsentlige Tillæg og Forbedringer og
uden noget Forsøg paa Tillempning efter dansk Mønster, hvilket
jo ogsaa paa dette Omraade vilde ha været umueligt at
gjennemføre. — Vi har seet, at Enevoldsregjeringen slog ind paa en
helt anden Vej i sin norske end i sin danske Landbopolitik, og
at Norges og Danmarks Landboforhold vedblev ogsaa efter 1660
at udvikle sig i stik modsatte Retninger. I Norge voxede
Selvejerbøndernes Tal sterkt paa Lejlændingsklassens Bekostning,
medens samtidig Lejlændingens Ret og personlige Frihed blev
endnu bedre garanteret af Lovgivningen end forud; i Danmark
ophørte Selvejerbondeklassen omtrent aldeles at existere, medens
Fæstebønderne trykkedes ned i en endnu dybere Afhængighed af
sine Jorddrotter. Saalangt fra, at de to Samfund nærmedes til
hinanden, og at der gjennemførtes nogen Uniformitet mellem
1 Aubert, De norske Retskilder, I. 95—98, 109—111.
2 Aubert, l. c. I. 232—34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
