Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
dem, blev de altsaa paa dette Omraade stillet i et skarpere
og mere iøjnefaldende Modsætningsforhold end nogensinde forud.
Men nu havde dette Omraade i visse Maader mere at betyde
end noget andet; det var fundamentalt; Landboforholdene var
i national Henseende ikke bare et Hovedpunkt, man kunde
gjerne kalde dem Hovedpunktet par excellence.
Selvejerklassens sammenligningsvis store Talrighed. Selvejerens eller
Odels-bondens ubetingede Ejendomsret til sin Jord, Lejlændingens vel
beskyttede personlige Frihed og Bygselforholdets Karaktér af
en fuldkommen fri Kontrakt: — i disse Træk samledes Norges
gamle Historie som i en Sum, de kunde ansees som Udbyttet
af den for Norge ejendomelige Udvikling. Saalænge de
vedligeholdtes, saalænge vedligeholdtes ogsaa den for en national
Renaissance [nødvendige Grundvold1, og naar de blev
yderligere styrket og udpræget, saa var det enstydigt med, at der
indtraadte bedre, gunstigere Vilkaar for en saadan Renaissance.
Man kan sige, at det norske Bondesamfund var i et væsentligt
Punkt mere norsk, mere nationalt ved Midten af det 18de
Aarhundrede, da Odelsbondeklassen var naaet frem til at bli dets
Flertal, end det havde været i det 16de Aarhundrede, da
Lej-lændingsklassen endnu var den numerisk sterkeste.
Der foregik altsaa i de første Menneskealdere efter
Enevoldsmagtens Indførelse to forskjellige Bevægelser eller
Udviklingsprocesser inden det norske Folk, der førte tilsyneladende i
stik modsatte Retninger: en Fornorskning af Bondesamfundet,
forsaavidt Ejendomelighederne ved dets sociale Forhold traadte
skarpere frem, en Fordanskning af Embedsmands- og
Byborger-klasserne, forsaavidt de ved den arveundersaatlige Devotion
knyttedes fastere til Danmark og lærte mere at anse Danske
som sine Landsmænd. Heraf fulgte dog ikke uden videre, at
Kløften mellem disse to Bestanddele af Norges Folk blev dybere
eller Afstanden større, end den før havde været. Nordmænd af
Embedsmands- eller Borgerklassen kunde føie sig ligegodt og
ligemeget som de norske Bønders Landsmænd, fordi om de
lærte at føie sig mere som Landsmænd af sine danske
Stands-fæller. Den Form af Fædrelandskærlighed, der blev den
raadende under Indflydelse af den arveundersaatlige Devotion og
de strengtmonarkiske Grundsætninger, var knyttet til Staten,
ikke til Nationaliteten, — til de ydre, ikke til de indre Grændser;
1 Se 3die Del, S. 346—47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
