Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
den var bleven, havde den dog altid mere at betyde end
Selvstyrelsen i de norske Byer, som var for ingenting at regne.
Ogsaa i denne Post var Danmarks Tab ved
Regjeringsforan-dringen i 1660 ulige større end Norges. Og hvad angaar den
Nedgang i Hensyn paa national Kraft, som var en Følge af, at
den gamle Adel gik tilgrunde, og at en ny Adel, fremmed af
Oprindelse og fremmed i Væsen og Tænkemaade, indtog dens
Plads som Samfundets øverste herskende Klasse, da gjaldt det
endog om den, at Norge blev aldeles uberørt deraf. Vistnok
forsvandt den saakaldte norske Adel endnu hurtigere og endnu
fuldstændigere end den danske efter Regjeringsforandringen. Men
for det første bestod denne norske Adel, som ofte nævnt i det
Foregaaende, væsentlig af Ætter, der var indflyttet fra
Danmark og altid vedligeholdt den nærmeste Forbindelse med sine
danske Standsfæller, saa de neppe nogensinde blev fuldt
nationaliseret i Norge; dernæst var den, ogsaa uden Hensyn dertil,
altfor lidet talrig eller mægtig til at kunne ha nogen
repræsentativ Betydning; den havde aldrig spillet nogen Rolle i politisk
eller national Henseende, som er værd at tale om, og kunde
heller aldrig komme til at spille nogen saadan. At den gik
tilgrunde, var altsaa ikke blot ikke noget nævneværdigt Tab for
norsk Nationalitet; det maatte vel endog snarere siges at være
en Vinding for denne, forsaavidt det medførte, at de fleste
privilegerede Sædegaarde i Norge tabte sine Privilegier og at
Mesteparten af Adelsgodset gik over i Bønders Eje, — med
andre Ord: at den norske Samfundsorden befriedes fra et dansk
Paahæng og fik en mere udpræget national Karaktér. For den
tydske Hof- og Militæradel, som i Danmark optog de gamle
Storætters Plads, blev Norge omtrent helt forskaanet. Eftersom
den var knyttet til Hoffet, holdt den sig saa nær til dette som
mueligt, og Norge kunde ikke i nogen Henseende ha noget
tillokkende for den. Tydskere af borgerlig Stand flyttede vistnok
ind i de norske Byer som i de danske, men udentvil i langt
ringere Tal, og, da de desuden ikke i Norge som i Danmark
fandt sine Landsmænd som en herskende Klasse og sit
Moders-maal kjendt og brugt i alle Kredse, der vilde gjelde for fine og
fornemme, maatte de her langt lettere gaa op i den øvrige
Befolkning og maatte i langt ringere Grad være fristet til at
optræde overmodigt og agere Kolonister blandt de Indfødte. Vist
er det, at der ikke for Norges Vedkommende kan paavises noget
tilsvarende til de i det endeløse varierede Klagemaal over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
