Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Tydskeriet, der lyder fra Danmark gjennem hele det her
omhandlede Tidsrum og allerede kommer saa sterkt til Orde i
den første Menneskealder efter Enevoldsmagtens Indførelse, —
noget, som paa ingen Maade lar sig forklare deraf, at
Nordmændene skulde ha været mere fordragelige ligeoverfor det
tydske Væsen end de Danske.
Saalangt fra at Statsforandringen i 1660 fik til Følge
Indførelsen af et nyt Fremmedherredøme i Norge, er der vel heller
Grund til at sige, at den virkede til at indskrænke og udjevne
et gammelt, og det ikke blot forsaavidt Danmarks statsretlige
Overhøjhed over Norge nu faldt bort. Hvad der skete i
Danmark efter 1660, da tydsk Adel blev dominerende, havde havt
et Sidestykke i Norge i Reformationstiden, da dansk Adel tog
Pladsen efter de gamle norske Storætter som Landets første
Jordegodsejere, og da danske Adelsmænd eller andre Dansker
indsattes i alle de højeste og bedst aflagte Bestillinger i Statens
og Kirkens Tjeneste1. Dette Forhold ophørte vel ikke i den
følgende Tid, heller ikke efter Enevoldsmagtens Indførelse, men
antog ialfald da en mindre iøjnefaldende og for Nordmændenes
nationale Selvfølelse mindre ydmygende Karaktér. Vi har
omtalt, at siden 1537, da det danske Rigsraad fik
forfatningsmæssig Del i Norges Styrelse, blev de norske Len og særskilt
Hovedlenene for det meste bortgit til danske Adelsmænd. Efter 1660,
da Lensvæsenet ophævedes, vedblev vel den lokale
Administration i Norge at være lagt i Udlændingers Haand, forsaavidt som
Stiftamtmands- og Amtmandsposterne fordetmeste overdroges til
Medlemmer af den dansk-tydske Hof- og Militæradel. Men for
det første havde Stiftamt- og Amtmænd langtfra en saa udstrakt
Myndighed som Lensherrerne; de var langtfra at være «Herrer»
i samme Grad som disse; dernæst repræsenterede de ene og
alene Rigernes fælles Konge, ikke, som Lensherrerne, tillige en
for Norge fremmed, Danmark alene tilhørende selvstændig
Korporation. Endelig voxte i Aarenes Løb Tallet paa norske
Studerende ved Kjøbenhavns Universitet2, og i Sammenhæng
dermed (og med Opkomsten af en selvstændig norsk Borgerstand)
blev det mere sedvanligt, at indfødte Nordmænd søgte ind paa
Embedsbanen og naaede frem ogsaa til de højeste Poster i Statens
1 Se 3 die Del, S. 295 -96, 304 - 5.
2 Min Afhandl., iV. Univ. Tidsskr. II. (1860), 6’. 45—46. — N. Wergeland,
Mnemosyne, I., S. 127—29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
