- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Fjerde Deel /
130

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

det Folk, hos hvilket han fandt sin nærmeste Virkekreds, og
hvis aandige Herre og Mester han blev, men uden at gaa op i
det. Dette Forhold var nu ganske vist, — som allerede nævnt
—, i visse Maader et meget fordelagtigt, — for begge Parter.
Holbergs Iagttagerblik, hans Sandhedstrang, Evne til at udfinde
og afsløre, hvad der er udvortes og udpaahængt i Livet, — kort
det meste af det, der gjorde ham til den store komisk-satiriske
Digter, — maa være bleven skjærpet og udviklet derved, men
vistnok paa andre Følelsers og Evners Bekostning. Hans
Satire er aldrig bitter eller menneskefiendsk; tvertom! vi møder
hos ham altid en lys og frejdig Livsopfatning, en afgjort
Optimisme og Tro paa Menneskenaturens Perfektibilitet. Men vi
møder paa den anden Side næsten intet af det blide eller bløde,
det sentimentalt rørende, — det, der gaar til Hjertet, som man
plejer sige; hans Forfatterskab har en sterkt udpræget, ensidig
udpræget mandig Karaktér; det er lyst, friskt, sundt, men har
tillige noget haardt og koldt ved sig, — forsaavidt helt
anderledes artet end det egte danske Naturel, saadan som man har
plejet at forestille sig dette, og saadan som det ogsaa viser sig
i Literaturen baade før og efter ham.

Det har i en nyere Tid været sedvanligt at opfatte Holberg
som den nationaleste af alle danske Forfattere; man har talt
om det «egte danske», det «indfødt danske» ved ham. Der er
noget misvisende i disse Udtryk; man har derved for en stor
Del gjort sig skyldig i en Forvexling af Aarsag og Virkning;
man har sat det først, som i Virkeligheden er sidst, og omvendt.
Det var ikke saameget ham, der modtog sit Præg af den danske
Nationalitet, som det var den danske Nationalitet, der modtog
sit Præg af ham. Man vilde udtrykke sig korrektere ved at sige,
at det danske Folk blev ved hans Indflydelse egte holbergsk,
end ved at sige, at han var egte dansk. Han var med alt sit
lattermilde Lune en streng Herre, der ikke gav Kvartér til noget,
som var hans Væsen imod, — i høj Grad særmerket og forfølgende
de Maal, han engang havde opstillet for sin literære Virksomhed,
med ubøjelig Fasthed. Hans Optræden var et Fremskridt af
uberegnelig Rækkevidde for det danske Folk; han førte det ud
af en Bagevje og midt op i den fremadskridende europæiske
Aandsbevægelse; men dette Fremskridt blev kjøbt med visse
OfFere. Det danske Folks Kultur blev ved ham mere universel,
men tabte til Vederlag noget af sin oprindelige Danskhed.

Noget lignende kan nu ogsaa siges om hans Indflydelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 11:59:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/4/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free