Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
hæve det for begge Folks Literatur-Udvikling frugtbare i dette
Modsætningsforhold, der i Samtiden affødte en ofte saa bitter
Strid og endog vakte Bekymring hos gode Helstats-Patrioter.
Man har ment, at, naar Evald i nogen Grad frigjorde sig for
det tydske Seraphsprog og i sine seneste Arbejder naaede frem
til et renere, mere naturligt Foredrag, da har den fra det norske
Selskab, — Wessel og hans Fæller, — udgaaede Kritik eller
Persiflage ikke været uden Del heri. 1 Man har udtalt, at
Digterne af den norske Skole ved at fastholde de holbergske
Traditioner fastholdt den Grund, hvorpaa der maatte bygges, for at
Sprog og Literatur kunde bevare sin nationale Karaktér, — at
de, ved at stille sig til Kamp mod den tydske Indflydelse, gjorde
sit til at afverge den Fare, som til alle Tider har været den
for dansk Nationalitet mest truende, og at disse Nordmænd
forsaavidt maa siges at ha været «danskere end de Danske».2 Man
har paavist, hvorledes begge Skoler, — den norske og den
evaldske, — bar havt sin Del i at præge og bestemme den senere
Literatur hos begge Folk, særskilt den danske, som derved blev
saameget mindre ensidig, saameget fyldigere, lig en Harmoni,
der fremgaar af opløste Dissonantser, og Striden mellem dem,
— det første nogenledes tydelige Tegn paa, at de to Folk, der
i saa lange Tider syntes at danne en fuldkommen Enhed, holdt
paa at skilles ad og at vandre sine særskilte Veje, — har
derved faaet Plads blandt de Minder, som man baade fra norsk og
dansk Side gjerne dvæler ved. I Holbergs
Forfatter-Personlighed kan de to Nationaliter siges at være saaledes forenet, at
han i lige Grad tilhører begge, ligesom lian i lige Grad
behersker dem begge; hans Storhed ikke blot kommer tilsyne i denne
Forening, men beror ogsaa for en god Del derpaa. I Wessel,
Nordal Brun og deres Fæller paa den ene Side, Evald paa
den anden, træder norsk og dansk Aand eller
Folkeejendome-lighed ud fra hinanden, saavidt langt eller klart, at det blir
muligt at foreta et Slags Udskiftning og at sige, hvilket af de
to Folk hver enkelt Forfatter mest eller nærmest tilhører, men
ikke saalangt, at Fælledsskabet mellem dem sprænges eller at
Vilkaarene for et vedvarende frugtbart Samarbejde blir ophævet.
De gjør paa begge Sider sit nationale Væsen gjeldende, men
1 Jfr. dog J. Levin, Udg. af Wessel’s Saml. Digte, Fort. S. L XIV—L XV.
* J. L. Heiberg’s Ord i hans «Udsigt over den danske skjønne Literatur».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
