Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
nemlig saadanne, der hænger sammen med en selvstændig
Historie og en selvstændig social Organisme. Nu gjaldt det jo om
det norske Folk, at det, trods alle Skaar og Skader, alle Dage
vedblev at være en selvstændig social Organisme med sine endog
meget udprægede Ejendomeligheder, og at dets gamle Historie
aldrig blev glemt, aldrig ophørte at være en Magt inden de mere
oplyste Kredse af Folket. Nordmændenes «Særfølelse» har følgelig
ogsaa til alle Tider, saa uklar og ujevn den end kunde være,
saa helt ud af Stand til at stille sig bestemte politiske Formaal,
saa lig den blotte provincielle Særfølelse, i Virkeligheden
alligevel været noget mere end en saadan, idet den har indesluttet
Spirer, Muligheder for en højere Udvikling, hvilket da ogsaa den
senere Historie noksom tydelig skulde komme til at godtgjøre.
Det er iøvrigt en aldeles uefterrettelig Paastand, at der
ikke, forud for Wedel, skulde være Spor af, at Nordmændenes
Særfølelse ligeoverfor Danmark har stillet sig noget bestemt
politisk Formaal. Vi henviser til de før1 omtalte Forhandlinger
mellem Armfelt og flere navngivne norske Misfornøjede i Aaret
1790. Vi faar af disse Forhandlinger at vide, at der allerede
dengang fandtes Nordmænd, hvis Tanke gik ud paa at skille
Norge fra Danmark. Det kan gjerne være, at Tanken ikke sad
meget fast hos dem, og at de ikke vilde ha været istand til at
bringe store Offere for den, naar det var kommet til Stykket.
Vi ser imidlertid, at den var der og at den havde saavidt Magt
hos dem, at den bragte dem til at foreta Skridt, der ikke kunde
være uden en vis Betænkelighed. Noget mere faar vi jo
egentlig heller ikke vide om Wedel. Det nye ved dennes Planer,
saadan som de træder frem i Aarene 1808—1810, er altsaa ikke,
at de gik ud paa at løsrive Norge fra Danmark, men alene, at
de tillige gik ud paa at forene det med Sverige. — Det er
fremdeles en uefterrettelig Paastand, at disse to Formaal:
Norges Selvstændighed og Norges Forening med Sverige, hos ham
altid viser sig uadskillelig forbundet med hinanden, — at der
ikke er Spor af, at han nogensinde har tænkt paa eller arbejdet
for det ene, uden i Sammenhæng med det andet; — tvertom:
vi véd, at det fra først af var ad en helt anden Vej han haabede
at opnaa for Norge en friere politisk Stilling, nemlig ved en
Forening af alle tre skandinaviske Riger2. — Det er endelig
afgjort urigtigt, naar det heder, at Kravene fra norsk Side paa
1 Se ovenfor S. 280—81.
2 Y. Nielsen, Wedel, I. S. 224 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
