Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
»
egen Bank, egen Overdomstol og eget Universitet havde sin
væsentlige Grund i rent praktiske, ikke i nationale Hensyn. Om Banken
og Overdomstolen kan dette gjelde, men ikke om Universitetet.
Vi henviser til hvad der allerede er bleven sagt herom i det
Foregaaende. Fra et rent praktisk Synspunkt stillede Grundene
for og imod Oprettelsen af et norsk Universitet sig saaledes, at
en klarttænkende og sundtdømende norsk Forfatter som
Treschow, hvem man ikke kan mistænke for at ha villet gjøre sig
behagelig for højere Vedkommende, kunde, ved at gaa ud fra
dette Synspunkt, komme til det Resultat, at Norge var bedst
tjent med ikke at faa noget Universitet. Det var de nationale
Hensyn, der gav Sagen Fart, — derom kan der ikke være Tvil,
og det viste sig da ogsaa tydelig nok under den offentlige
Diskussion, saamegen Umag man end fordetmeste gjorde sig for
at dække over denne Side ved Sagen og at holde frem de rent
praktiske Grunde.
Det gaar altsaa umueligt an at opfatte Wedel som primus
motor, eller Ophavsmand til den hele Selvstændighedsbevægelse
blandt Nordmændene. Det højeste, der med nogen Rimelighed
kan paastaaes, er, at denne Bevægelse i Aarene 1808—1811
fik ny Fart, indtraadte i et nyt, højere Udviklingsstadium, og
at Wedel i disse Aar træder frem som dens Leder eller
Hovedmand. Men, endog om man indskrænker sig til at betragte
hvad der foregik i Aarene 1808—11, vil man kunne finde
Beviser for, at Bevægelsen ikke udgik fra ham eller var kaldt
frem af ham, om han end var dens mest fremragende, virksomste
eller videstgaaende Repræsentant. Vi behøver bare i saa
Henseende at henvise til Wergelands Mnemosyne, hvor vi møder
Udtryk for en norsk Selvstændighedsaand, om hvilken ingen
rimelig Mand vil kunne nægte, at den hæver sig meget klart
og bestemt udover den blotte provincielle Særfølelse, og
Wergeland stod dengang han skrev Mnemosyne utvilsomt ikke i nogen
Forbindelse med Wedel, saa det er ugjørligt at anta, at hans
Skrift skulde være inspireret af denne enten direkte eller
indirekte.
Hvad angaar Grev WedeVs Adkomst til at kaldes norsk, da
behøver vi ikke at indlade os paa at forsvare den. Man véd,
at han betragtede sig selv som Nordmand, at han satte Pris
paa at være det (hvilket meget vel lar sig forene med at han
«ikke var Chauvinist»), og at det ikke skortede ham paa god
Vilje til at indta et norsk-nationalt Standpunkt. Det er imid-
21 — J. E. Sars: Udsigt over den norske Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
