Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
om det Udfald, Universitetssagen havde faaet ved det kgl.
Reskript af 2 Septbr. 1811, blev modtaget med almindelig Jubel
i Norge. Ifølge Foranstaltning af Selskabet for Norges Vel
blev der 11 Decbr. s. A. afholdt en Nationalfest rundt i alle
norske Byer og Bygder for at lægge for Dagen det norske
Folks Glæde over og Taknemmelighed for den kongelige Gave,
og der fremkom ved denne Lejlighed mangfoldige Yttringer af
den varmeste Loyalitet, saa det kunde synes, som om al
Misstemning nu var borte og det gode gammeldags patriarkalske
Forhold mellem Landsfaderen og hans norske Undersaatter atter
fuldkommen gjenoprettet. Vi véd imidlertid, at dette ikke var
Tilfælde, og Pavels selv, der paa det sidstanførte Sted udtaler
sig saa tillitsfuldt vedkommende Almenaandens Omstemning,
har i andre Dagbogsoptegnelser fra Tiden nærmest efter
Univer-sitetssagens Gjennemførelse erkjendt, at Nordmændenes Loyalitet
ikke naadde tilbage til sin fordums Tryghed eller Styrkegrad,
og at endog en vis Ringeagt ligeoverfor Landsfaderen vedblev
at være herskende Tone i «vore soi-disant patriotiske Cirkler».1
Den kongelige Gave var kommet for sent og blev givet under
saadanne Omstændigheder og paa en saadan Maade, at man,
idetringeste inden Kredsen af de nogenledes Velunderrettede,
skjønte, at der ikke var synderlig Grund til at være taknemmelig.
Troen paa Regjeringens gode Vilje og Evne til at løse sine
Opgaver ligeoverfor Norge var bleven altfor sterkt rystet til at
kunne oprejses igjen. Ingen Nordmand, som havde fulgt
nogenledes med og nærede virkelig Kjærlighed til sit Land, kunde
længer slaa sig tiltaals med Tanken om, at Landsfaderen vaagede
over det under dets farefulde Stilling, eller kunde længer være
blind for, at Helstatssystemet ikke lod sig forene med Hensynet
til Norges Interesser. Begivenhederne havde talt et altfor
tydeligt Sprog i saa Henseende, — og vedblev at gjøre det.
Den økonomiske Herlighed med Licencefarten fik snart
Ende. Blokaden optoges paanyt fra engelsk Side og blev
strengere end nogensinde forud. Samtidig fik Norge et Misvextaar,
— det værste, hvorom man har nogen historisk Erindring. Og
saa kom da dertil i Begyndelsen af det følgende Aar
Statsbankerotten (Rigsbankforordn. 5 Januar 1813), jevngod med en
almindelig Konfiskation, bringende Ruin over mange Hjem,
hvor der indtil da havde raadet Velstand. Landets Nød steg
1 Bagbøger 8 Aug. 1812.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
