Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
til en forfærdelig Højde; man maatte gribe til Barkebrød og
andre Surrogater; det var ikke sjeldent, at Folk ligefrem døde
af Hunger. Nøden var saa stor, at det kunde synes rimeligt,
at den havde virket i den Grad knugende og trykkende paa
Folks Sind, at der ikke var bleven levnet Rum for Politik eller
overbovedet for nogen aandig Interesse. Men i dette Tilfælde
stillede Sagerne sig saaledes, at selve Haabet om en Forbedring
i de økonomiske Forhold, — Spørsmaalet, som maatte ligge
alle og enhver paa Hjerte, — var uløselig knyttet til Politiken, —
den store europæiske Politik, som man følgelig maatte drives
til at holde Øje med saa godt man kunde.
Hvor liden Adgang man end dengang havde i Norge til at
skaffe sig Kundskab om Regjeringens Planer og Hensigter eller
om Begivenhederne i den øvrige Verden, — saa kunde man dog
ikke være uvidende om, at Norge var en af Indsatserne, hvorom
der blev spillet med hundredetusinder Soldater paa de store
europæiske Slagmarker i Aarene 1812 og 1813. De svenske
Planer om at vinde Norge var kjendt fra før af, og man fik
snart vide, at Karl Johan optog dem paanyt, efterat han var
bleven Sveriges Kronprins, og at Norge var Lønnen, han havde
betinget sig for at delta i Kampen mod Napoleon og føre
Vaaben mod sit eget Fædreland. Man fik vide, at Rusland,
England og Preussen havde garanteret ham denne Besiddelse og
lovet ham Hjælp til at opnaa den i fornødent Fald; den engelske
Garanti-Traktat, afsluttet 3 Marts 1813, blev kort efter
offentliggjort i den franske «Moniteur» og saaledes bekjendt for Alverden;
til Overflod gav den dansk-norske Regjerings egne
Foranstaltninger, bl. a. ved at sende selve Thronfølgeren op til Norge
som Statholder (Maj 1813), noksom tydeligt tilkjende, hvad den
frygtede og hvad man havde at gaa imøde.
Det manglede saaledes ikke paa, at Nordmændene fik godt
Varsel og god Tid til at overveje, hvilket Parti de skulde ta,
i det Tilfælde at Landsfaderen skulde bli nødt til at afstaa
deres Land og overlade dem til deres egen Skjæbne.
Kielerfreden kom ingenlunde uventet over dem. Jakob Aall fortæller
i sine Erindringer1, at det før3te Indtryk, denne Fredsslutning
gjorde i Norge, «da den var bleven bekjendt i sit hele Omfang
og med sine nedslaaende Betingelser», var, — udenfor
Hovedstaden og forsaavidt Nationen blev overladt til sine «rolige Be-
1 S. 335.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
