Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Vexel, der blev draget paa Fremtiden. Det maatte komme
derhen, at der opstilledes Krav paa et virkelig norsk
Skrift-og Kultursprog, og det kunde ikke være tvilsomt, hvor et
saadant var at søge. Det nationale Gjenrejsningsarbejde hos
Nordmændene havde fra første Færd vist hen til Bonden som «den
sande norske Mand», og Rigtigheden heraf var ikke paa noget
Omraade mere indlysende end paa det sproglige. Intet kunde
være vissere, end at Skriftsproget i Norge og det inden de
saakaldte højere Samfundsklasser brugelige Talesprog var dansk
af Oprindelse og vedblev at være dansk trods Mærkerne, som
det havde faaet af at være i norsk Brug, — intet kunde
fremdeles være vissere, end at Bondesproget var ægte norsk, en
direkte Ætling af det gammelnorske. Kravet maatte altsaa
bli, at det Sprog, der i Aarhundreder havde været Organ for
Folkets fremadskridende Aandsliv og hvori dets ypperste,
repræsentative Mænd havde nedlagt sit Arbejde, skulde vige,
gi Plads for et hidtil udyrket, literaturløst Almuesprog, der
havde vegeteret i det Skjulte, og hvorpaa man var vant at se
ned som paa et halvbarbarisk Jargon, en Udartningsform af den
(fannede Tale. Det var ingen anden Raad: Kravet lod sig i
Længden ikke afvise; man begyndte med at skrige op over
det som over den rene Usands; man har efterhaanden erkjendt
Nødvendigheden af at diskuttere det; Enden maa bli, at det
opfyldes paa en eller anden Maade, i en eller anden Form;
skulde Norges Selvstændighed ha nogen Mening, nogen varig
Livs- og Modstandskraft, kunde man ikke bli staaende ved at
sætte den op i Grundlovsparagrafer eller hævde den i det blot
forfatningsmæssige; man maatte søge at gjennemføre den ogsaa
i Hensyn paa Sprog og national Kultur. I Sverige, hvor
Dansken, ifølge Danmarks politiske Supremati i Unionsperioden,
havde faaet almindelig Indgang som Skrift- og Kultursprog,
blev, i den nærmeste Tid efterat Rigets politiske Emancipation
var bleven gjennemført, Svensken paany indsat i sin
Herskerret og Dansken drevet ud. Det synes paa Forhaand indlysende
at Norges Gjenrejsning som Ståt maa komme til at drage efter,
sig et tilsvarende sprogligt Ombytte, men naturligvis mutatis
mutandis. Resultatet maa i begge Tilfælde bli det samme,
nemlig at det nationale Sprog blir herskende, men det kan ikke
opnaaes ad den samme Vej eller paa samme Maade i det ene
Tilfælde som i det andet. Hvad der i det sextende Aarhundrede
kunde ske i en Fart og par ordre de roi, maa i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
