Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
forberedes langsomt ved den offentlige Diskussion og kan alene
gjennemføres indenfra som et Værk af selve den literære
Udviklingsgang. Det danske Sprog- i Sverige blev aldrig
synderlig mere end en blot ydre Form eller Mode; det kom aldrig
til at spille nogen videre indgribende Rolle i det svenske Folks
Udviklingshistorie; intet svensk Arbejde blev nedlagt deri, som
er værdt at tale om, eller som har havt nogen varig Betydning;
det fik ikke nogen virkelig Hjemstavnsret og kunde følgelig
drives ud eller lægges af, uden noget Tab for Nationen, som et
Klædeplag, der er bleven slidt, eller som ikke vil passe længer.
Helt anderledes staar Sagen med det danske Sprog i Norge.
Vort Folks Udvikling er for en stor Del foregaaet gjennem
dette Sprog som Organ; vore største Navne er knyttet dertil;
meget af vort Folks ejendomelige Væsen og Indhold har
gjennem Tiderne fundet sit Udtryk deri. Det er følgelig ikke til
at undres paa, at man hos os med saa stor Styrke har holdt
fast ved dette Sprog og hævdet det, som om det var Nationens
eget, — at man har stillet og stiller en saa sejg Modstand
ligeoverfor Maalrejsningen eller Kravet paa et virkelig norsk
Skriftsprog. Maalrejsningen er, fra historisk og national Synspunkt
seet, fuldt berettiget, men Modstanden mod Maalrejsningen eller
Hævdelsen af det danske Skriftsprog er det paa en Maade ogsaa.
Man har havt Uret, forsaavidt man paastod, at dette Sprog er
norsk ligesaavelsom dansk, men man har havt Ret til at hævde,
at det, om end fremmed, har erhvervet Hjemstavnsret derved,
at et saa stort Stykke norsk Historie er nedlagt deri. Om vi
tænker os, at Kravet paa, at det skal vige for et nationalt
Skriftsprog, kunde bli gjennemført paa en ligesaa summarisk
Maade hos os sotn i sin Tid hos Svenskerne, saa vilde det ikke
kunne ske, uden at Folket blev aandigt lemlæstet, sat paa en
forfærdelig Maade tilbage i sin Udvikling, udplyndret for
Resultaterne af lange Tiders Arbejde. En tilfredsstillende Løsning
af det sproglige Stridsspørsmaal, der er bleven rejst hos os og
maatte rejses, kan altsaa alene være at opnaa paa den Maade,
at de to Skriftsprog, det norske og det danske, blir brugt
jevnsides gjennem lange Tider, at de faar kjæmpe med hinanden
om Overtaget under lige ydre Vilkaar, og at det ene optar
saameget som mueligt af hvad der er lagt af Indhold i det andet,
saa at det sproglige Ombytte, naar det engang endelig
gjennemføres, kan ske med saa lidet Tab for Folkets Historie som
mueligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
