Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog! — Gud Herren er en Fader,
Fast han synes dølge sig;
Stedse han sin Haand oplader,
Naadefuld og rundelig;
Vintren selv ham kalder Gud. —
Mattet, hviler Jorden ud,
I dens Favn at samle Styrke;
Ei omsonst vi den skal dyrke.
Ja, Du Fader i det Høie!
Du antager Dig vor Trang.
Frosten letter Bondens Møie,
Og forkorter Veien lang;
Tunge Læs med Hurtighed,
Skaffer den fra Sted til Sted,
Til Vasdraget Skovens Stammer,
Grubens Erts til Verkets Hammer.
Spindevise.
vjaae let min Rok, glid jevn min Traad,
Og fiin og stærk om Snellen!
Kort Dagen bli’r ved flittig Daad,
Og uden Kjede Qvellen.
Er Qvæget røgtet, Folket mæt,
Vi os om Lampen samle;
De Unge træde Rokken let,
Og karder, gjør den Gamle.
Du fryser, trods din megen Uld,
Saafremt Du ei vil spinde;
Men Klæder, Agtelse og Guld
Gier Rokken stræbsom Qvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
