Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Husets Qvindfolk Hæder er,
Naar Rokke lystig synge,
Og naar hver Nab1) i Væggen bær
Et drægtigt Nøste-KIynge2).
Den Jente, som sin Dont forstaaer,
Som væve kan og spinde,
Ei attegløimt3) sin Tid hengaaer,
Men bli’r en Hædersqvinde;
Hun holder net og varm sin Mand,
Han Kjøbetye4) ei slider;
Hun dyrt sin Vadmel sælge kan
Til den, ei spinde gider.
Som Flid og Styrke, Ærlighed
Og Mod er Mandens Dyder,
Saa Husflid og Sagtmodighed
En Danneqvinde pryder.
Kort Dagen bli’r ved flittig Daad,
Og uden Kjede Qvellen.
Gaae let min Rok, glid jevn min Traad,
Og fiin og stærk om Snellen.
Torbjørn den Lade.
Anfind var en Velstands-Mand;
Ingen havde Gaard som han,
Letvindt5), stor og fredet;
Velfød Hjord og tunge Neg
Aldrig hans Forhaabning sveg;
Han sad fast i Sædet.
*) Trænagle, til at hænge Noget paa. 2) Nøste o:
Garnnøgle. 3) Forglemt, overseet. 4) Tøi, som kjøbes af
Kræmmeren. 5) Som ikke kræver svært
Dyrknings-Arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
