Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strengt methodisk Arbejde naar han først frem,
saalangt det faste Grundlag strækker, hen paa alle
de Punkter, der omgive den Dunkelhed, hvori den
søgte Erkjendelse skjuler sig; med disse gjennem
det methodiske Studium vundne Faktorer arbejder
saa hans Ingeniums skjulte Kræfter; saa skjærer
et Lynglimt gjennem Dunkelheden, viser ham det
søgte, og Sandheden er funden. Og naar han
saa fremstiller sit Fund, bliver man slaaet af,
hvorledes det kaster klart Lys over det hele, og
hvor ligefrem og simpel den hele Sammenhæng
saa bliver; derfor bliver det ogsaa oftest saa
selvindlysende, at det fundne er det rette.
Klarest fremtræder maaske B.s ejendommelige
Begavelse i hans konjekturalkritiske Arbejder, og
hvor han optræder som Indskriftfortolker, hvad
enten det gjælder olditaliske Indskrifter eller Runer.
Vi anføre her et Par Exempler paa hans ingeniøse
Læsningen, som i Øjeblikket falde os ind. En
Træstav fra den gamle Kirke i Vinje i
Thelemarken bærer en Runeindskrift, som Ingen før B.
havde magtet at tolke. B. læste paa den et Par
drotkvædede Strofer, hvis Indhold dog var dunkelt.
Navnlig voldte Ordene Grettis sótt, d. e. „Ormens
Sygdom“, Vanskelighed. Men dette Udtryk maatte,
forstod B., være en Kjenning (poetisk Omskrivning)
for vetr, Vinteren, der lægger Ormen i Dvale;
men dette Ord vetr maatte ved en Kunstlethed
være sat i Stedet for et andet ligelydende Ord,
der betyder „Noget“, og det var netop et saadant
Ord, som Meningen krævede; ved det blev den
hele Sammenhæng klar og simpel. Der skulde
adskillig Opfindsomhed til hos den gamle
Runerister, for at han kunde finde paa noget saa kunstlet,
men en ganske anderledes sjelden Ingeniøsitet hos
Fortolkeren, for at knække en saadan Nød. Et
andet Exempel. I Læsningen af Røkstenens lange
og dunkle Indskrift har B.s geniale
Fortolkningsevne helt igjennem fejret en skjøn Triumf; der
findes f. Ex. her en Linje, hvor Konsonanter er
dyngede saaledes paa hinanden, at der ej kan
læses Ord eller rimelige Lydforbindelser, og som
derfor Ingen tidligere havde begrebet. B. fandt
nu ud, at dette maatte være en Slags Lønruner,
Chiffreskrift, og fandt ogsaa den rette Nøgle, idet
han for hver Rune indsatte den, som i
Runealfabetet følger umiddelbart efter.
En meget væsentlig Side af B.s
videnskabelige Virksomhed har vi endnu ej berørt, hans
Virksomhed som Forelæser. B. er, ved Siden af
at udfolde en saa rig videnskabelig literær
Virksomhed, ogsaa en af Universitetets ypperste og
flittigste Forelæsere. Han har især læst over vor
gamle Literatur, fornemmelig da over Edda, samt
over vort gamle Sprogs Grammatik; men ogsaa
de andre gammel-germaniske Sprog har han
behandlet i sine Forelæsninger, saaledes gjentagne
Gange gothisk (Vulfilas) og angelsaxisk (Beowulf).
Fremdeles har han læst over nordisk Runologi,
over de olditaliske Sprogarter, over Plautus’s
Komedier og over Sanskrit. Hans Forelæsninger
udmærke sig ligemeget ved Lærdom,
Selvstændighed og Grundighed som ved Fremstillingens
Klarhed og Livfuldhed; de er derfor ogsaa stadig talrig
besøgte af Filologerne. Ingen kan mere end B.
interessere og rive sine Tilhørere med sig; hans
Foredrag er altid baaret af den brændende
Interesse og varme Begejstring, hvormed han selv
driver sine Studier, og den unge Studerende bliver
uvilkaarlig meddelt noget af denne Varme, som
det Stof, der foredrages, endnu bevarer fra det
Arbejde, hvorved det er bleven formet og dannet.
Ingen Universitetslærer kan af sine Elever
omfattes med mere Hengivenhed, Taknemmelighed og
Beundring, end B. bliver omfattet; saa kan der
heller ikke tænkes en elskværdigere Personlighed,
mere beskeden og bramfri i sin Fremtræden, en
Lærer mere velvillig mod sine Elever og mere
imødekommende og hjelpsom, hvor han sporer
særlig Interesse eller Begavelse.
B.s Lærdom og videnskabelige Evner har
stadig været taget i Tjeneste af de videnskabelige
Selskaber herhjemme, der arbejde paa Omraader,
hvorover hans Studier har strakt sig. Han er
saaledes eller har været Medlem af Bestyrelserne
for det norske Oldskriftselskab, den norske historiske
Forening, Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring osv. For Tiden er han
sammen med Prof. Rygh og Provst Dr. Fritzner
Medlem af den til Revision af Matrikelens
Stedsnavne nedsatte Kommission.
Selvfølgelig har lærde Selskaber i Mængde
hædret B. ved at kalde ham til Medlem. Han
er saaledes Medlem af Videnskabsselskaberne i
Kristiania og Throndhjem (i det første er han
Formand i dets historisk-filosofiske Klasse), af
Vetenskapssocieteten i Upsala, af Vitterhets,
Historie och Antiqvitets-Akademien i Stockholm, af
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab i
Kjøbenhavn, af det Königl. Bair. Akademie d. Wissensch.
i München, af lærde Selskaber i Dorpat og
Edinburgh osv. Ved Upsala Universitets Jubelfest i
1877 blev han kreeret til Æresdoktor. Netop i
denne Tid holder han efter Indbydelse en Række
Forelæsninger ved Upsala Universitet over sine
epokegjørende nye Undersøgelser over vore gamle
Mythers Oprindelse. Det kan her ogsaa anføres
som et Bevis paa, hvor højt B. skattes som
Videnskabsmand ogsaa udenfor vore egne Grændser, at
i de sidste Aar har der stadig opholdt sig ved vort
Universitet yngre svenske Videnskabsmænd, saavel
fra Upsala som Lund, fornemmelig for at studere
under B. og høre hans Forelæsninger.
I 1877 udnævntes B. til Ridder af St.
Olafs-Ordenen.
Vi har her søgt i korte Træk at skizzere B.s
rige og frugtbringende videnskabelige Virksomhed,
der udgjør en saa væsentlig Del af norsk
Videnskabeligheds Bedrifter i de sidste Aartier. B. staar
endnu i sin bedste Alder; vi slutte disse Linjer
med de varmeste Ønsker om, at der endnu længe
maatte undes ham Liv og Kræfter til at arbejde,
— til Held og Fremskridt for Videnskaben og til
Ære for vort Universitet og vort Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
