- Project Runeberg -  Ulf Larsen : En Historie fra Stillehavet /
61

(1918) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ULF LARSEN 61

i Kahytten. Naar han engang imellem skulde gennem for at
komme til sit Køjerum, får han af Sted som et ængsteligt
Spøgelse.

»Saa du forstaar at spille »Nap«! Jeg burde have tænkt, at
du som Englænder forstod det. Jeg har selv lært det paa
engelske Fartøjer.

Det var Ulf Larsen, der sagde disse Ord med et fornøjet
Tonefald.

Thomas Mugridge var ude af sig selv af Glæde over at turde
tage Sæde ved samme Bord som Kaptainen. Hans vigtige Mine
og hans pinlige Anstrængelser for at optræde som en Mand, der
er født til at indtage en værdig Plads i Livet, var baade til at le
og græde over. Mig ignorerede han naturligvis ganske. Hans
blege, flydende Øjne svømmede som Luftspejlinger, skønt det
laa over min Fantasi at ane, hvilke salige Syner han skuede.

»Hent Kortene, Hump!« befalede Ulf Larsen, da de tog
Sæde ved Bordet. »Og kom med de Cigarer og den Whisky,
der staar inde i min Køje.«

Jeg kom tilbage tidlig nok til at høre »Cockney« udbrede
sig over, at det var noget hemmelighedsfuldt over ham, at han
vist nok var Søn af en fornem Mand osv.

Jeg havde bragt sædvanlige Snapsglas; men Ulf Larsen
rynkede Brynene, rystede paa Hovedet og tilkendegav mig, at jeg
skulde tage Ølglassene. Dem hældte han omtrent fulde af
uforfalsket Whisky — »en Gentlemans Drik«, citerede Thomas
Mugridge — og klinkede paa et godt Slag »Nap«, tændte
Cigarerne og tog straks fat paa at blande og give Kort.

De spillede om Penge. De forhøjede Indsatsen, De drak
Whisky, drak ud, saa jeg maatte hente mere. Jeg ved ikke,
om Ulf Larsen snød; men han vandt stadigt. Kokken foretog
gentagne Rejser hen til sin Køje efter Penge. Hver Gang
foretog han Rejsen med mere Slingren end den forrige; men han
bragte aldrig mere end nogle faa Dollars ad Gangen. Han blev
fuld, familiær, kunde næppe se Kortene eller sidde opret. Forud
for en næste Rejse til Køjen stak han en fedtet Pegefinger ind i
Ulf Larsens Knaphul og erklærede: »Jeg ”ar Penge, ar Penge!
Er en Gentlemans Søn!«

Ulf Larsen var uberørt af Drikken, og dog drak han Glas
efter Glas. Der var ingen Forandring at se paa ham, Det saa

’ |.]


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulflarsen/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free