Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E
ULF LARSEN 189
Raadyrøjne, og dog vidste jeg, at der boede en barbarisk Djævel
i hans Bryst, der stod i afgjort Modstrid med den Blødhed og
næsten kvindelige Ømhed, som var at læse i hans Ansigt. Og jeg
lagde Mærke til Harrisons drengeagtige Ansigt — engang et
godt Ånsigt, men nu djævelsk som alle de andres —, hvorledes
det fortrak sig af Lidenskab, mens han fortalte de Nyankomne
om det Helvedesskib, de var kommet om Bord i, og med
skrigende Stemme lod Forbandelserne regne ned over Ulf Larsens
Hoved.
Det var Ulf Larsen, Ulf Larsen hele Tiden, han, som kun
pinte og plagede sine Medmennesker og holdt dem under
Trældommens Aag. Han var en mandlig Circe, og de var hans Svin,
stakkels ulykkelige Dyr, som krøb for ham og kun gjorde
Oprør i Drukkenskab og i Hemmelighed. Og jeg tænkte: Var jeg
ogsaa et af hans Svin? Og Maud Brewster? Nej! Jeg skar
Tænder i Vrede, indtil den Mand, jeg behandlede, for sammen under
min Haand, og Oofty-Oofty nysgerrigt saa paa mig. Jeg følte
pludselig, hvorledes mine Kræfter voksede. Maaske kom det af
min Kærlighed til Maud Brewster: jeg følte mig som en Kæmpe.
Jeg frygtede intet. Jeg skulde vide at slaa mig igennem til Trods
for Ulf Larsen og til Trods for mine fem og tredive Aar, tilbragte
ved boglig Syssel. Alt vilde blive godt endnu. Det vilde jeg selv
sørge for. Og saaledes, baaret af en mægtig Følelse af Styrke,
vendte jeg Ryggen til dette Pandemion af hylende Stemmer og
gik op paa Dækket, hvor Taagen drev spøgelseagtig gennem
Natten, og hvor Luften var mild og ren og stille.
»Mellemdækket«, hvor der var to saarede Jægere, var en
Gentagelse af Lukafet, med den Undtagelse, at Ulf Larsen ikke blev
forbandet; og det var med stor Lettelse, at jeg igen nazede op
paa Dækekt og gik agter til Kahytten. Aftensmaden var færdig,
og Ulf Larsen og Maud ventede paa mig.
Medens hele Ulf Larsens Besætning var godt paa Vej til at
drikke sig fuld, forblev han ædru. Ikke en Draabe Spiritus kom
over hans Læber. Han turde ikke drikke under de
forhaandenværende Omstændigheder, for han havde kun Louis og mig at
stole paa, og Louis stod nu ved Hjulet. Vi sejlede frem gennem
Taagen uden Udkig og uden Lanterner. At Ulf Larsen havde
sluppet Whisky’en løs blandt sine Mænd, forundrede mig; men
han kendte øjensynlig deres aandelige Habitus og vidste,
hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
