Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 JACK LONDON
»Hvorfor ikke fastgøre Taljen et Stykke nede paa Masten?«
indskød Maud.
»Det var det, jeg straks skulde have gjort,« svarede jeg,
forfærdelig misfornøjet med mig selv.
Idet jeg slækkede en Tørn, lod jeg Masten gaa ned i Vandet
og fastgjorde Taljen et Stykke fra Rodenden. I Løbet af cn
Time havde jeg hejset den saa højt, som jeg kunde faa den.
Otte Fod af Rodenden var over Rælingen, og saa var jeg lige
vidt. Jeg satte mig ned og spekulerede over Opgaven. Men kun
et Øjeblik — saa sprang jeg op med et fornøjet Raab.
»Nu har jeg detl!« raabte jeg. »Jeg burde have fastgjort
Taljen ved Tyngdepunktet. Og den Lære, vi drager heraf,
kommer os til Gode under hele vort følgende Arbejde.«
Endnu engang gjorde jeg det hele om igen ved at fire Masten
ned i Vandet. Men jeg tog fejl af Tyngdepunktet, saaledes at
denne Gang Spidsen af Masten kom op i Stedet for Rodenden.
Maud saa mismodig paa mig, men jeg lo og sagde, at det nok
skulde gaa.
Efter at have vist hende, hvorledes hun skulde holde Tørnen
og være rede til at slække af paa min Kommando, tog jeg fat
paa Masten med Hænderne og prøvede at balancere den inden
Bords over Rælingen. Da jeg troede, at jeg havde den, raabte
jeg til hende, at hun skulde slække af; men Spiret stillede sig
endevejs til Trods for mine Ansirengelser og faldt i Vandet,
Atter hev jeg det op til den gamle Stilling, for nu havde jeg
fanet en ny Idé. Jeg huskede Skræddertaljen — en lille
Indretning med en dobbelt og en enkelt Blok — og hentede den.
Medens jeg var ved at anbringe den mellem Mastetoppen og
den modsatie Ræling, kom Ulf Larsen frem paa Skuepladsen.
Vi vekslede kun et »God Morgen«, og skønt han intet kunde
se, satte han sig paa Rælingen et Stykke borte og fulgte ad Ørets
Vej alt, hvad vi foretog os.
Da jeg igen havde instrueret Maud om at slække af paa min
Kommando, gav jeg mig til at hive ved Hjælp af
Skræddertaljen. Langsomt svang Masten indover, indtil den balancerede
over Rælingen; saa opdagede jeg til min Forbavselse, at Maud
ikke behøvede at slække af. Tværtimod var det netop det
modsatte, der behøvedes. Jeg gjorde Skræddertaljen fast, hev i
Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
