Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
vifte venligt mod den lyse Himmel histude. Selv lagde
den et Øjeblik Ørespidserne pænt tilbage mod
Nakken, mens den aabnede Munden og lod Tungen
fredeligt hænge ud. Paa den Maade gav den til Kende, at
den følte sig glad og tilfreds. :
Enøje var sulten men lagde sig dog ned i
Indgangen og sov. Det blev en urolig Søvn. Den
vaagnede atter og atter og spidsede Øren mod den
dejlige Verden udenfor, hvor Aprilsolen skinnede
paa Sneen. Naar den blundede, var det, som om
Lyden af skjulte Kilders fjerne Rislen og Dryp stjal
sig til dens Øre, og den sprang op og lyttede spændt.
Solen var kommen tilbage, og hele den vaagnende
Nordlandsverden kaldte paa den. Der var begyndt
at komme Liv i Naturen igen. Vaaren var i Luften,
man havde en Fornemmelse af, at det spirede under
Sneen, at der steg Saft op i Træerne, og at
Knopperne var ved at sprænge Frostens Lænker.
Enøje kastede længselsfulde Blikke hen paa sin
Mage, men denne gjerde ikke Mine til at ville staa
op. Enøje saa ud. En halv Snes Snespurve fløj forbi.
Den begyndte at rejse sig, saa atter hen paa sin Mage
og lagde sig saa ned igen og slumrede ind. En spæd,
næsvis Musik stjal sig til dens Øre. Det var en
fuldvoksen Myg, som havde ligget i Dvale, indefrosset
i en tør Stamme, hele Vinteren, men som nu var
bleven befriet af Solen. Enøje kunde ikke længer
modstaa Naturens Kalden, og den var ogsaa sulten.
Enøje kravlede over til sin Mage og prøvede paa
at overtale denne til at rejse sig. Men Hunulven
snærrede bare ad den. Saa gik Enøje ud alene i det
klare Solskin, hvor den opdagede, at Sneens
Overflade var bleven blød, og at det faldt vanskeligt at
færdes. Den gik op ad den frøsne Floddal, hvor
Sneen, der her laa i Skygge under Træerne, endnu
var haard og fast som de dejligste Krystalkorn. Den
var ude otte Timer. Da den kom tilbage, var det
mørkt, og den var endnu mere sulten end før. Den
havde set Vildt men ikke kunnet fange det. Den var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
