- Project Runeberg -  Ulvehunden /
56

(1914) [MARC] Author: Jack London
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





















56

øje i nøjere at undersøge de smaa Unger, som den
var Fader til.

Men der var slet ingen Fare paa Færde. Gamle
Enøje følte kun een bydende Indskydelse, som for
dens Vedkommende var et Instinkt, der var en Arv
fra Ulvefædrene. Den hverken grundede eller
spekulerede derover. Det hørte til dens Natur og var
den selvfølgeligste Ting af Verden, at den nu skulde
adlyde denne Indskydelse, vende sin forøgede
Familie Ryggen og trave ud i Jagtomraadet, som omgav
deres Bolig.

En fem-seks Mil fra Lejren delte Strømmen sig
1 tvende Arme, der svandt 1 ret Vinkel ind mellem
Bjergene. Her fandt den friske Spor, som førte op
langs den venstre Arm. Den snusede til dem. De
var saa friske, at den øjeblikkelig fo’r sammen og
spejdede ud i den Retning, hvor Sporene forsvandt,
Saa vendte den om og løb op ad den højre Flodarm.
Sporene var meget større end dens egne Poters, og
den vidste, at her vilde der ikke være nogen Føde
for den at hente.

En halv Mils Vej oppe langs den højre Flodarm
fangede dens aarvaagne Øren Lyden af gnavende
Tænder. Den listede sig hen til Stedet og saa, at
det var et Pindsvin, som stod oprejst mod et Træ
og gnavede i Barken. Enøje nærmede sig listende,
men uden Haab. Den kendte disse Dyr, skønt den
aldrig før havde mødt dem saa højt mod Nord og
endnu aldrig i sit lange Liv havde ædt Pindsvin.
Men den havde for længe siden lært, at der var
noget, som hed Held og Slumpetræf, og den krøb
nærmere og nærmere. Man kunde jo aldrig vide,
hvad der kunde hænde, for hvor det drejede sig om
levende Væsener, maatte man altid være fattet paa
nye Oplevelser.

Pindsvinet rullede sig sammen og vendte lange,
skarpe Pigge ud. De trødsede ethvert Angreb. I sin
Ungdom var Enøie engang kommen for nær med
Næsen til en lignende, tilsyneladende livløs Pigbold











<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:01:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ulvehunden/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free