Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
rastløs og trættede ham, fordi Begivenhederne stadig
var i truende Nærhed af ham.
Han fulgte Menneskene med Øjnene, naar de
kom og gik og bevægede sig omkring i Lejren. Der
var en vis Lighed mellem den Maade, hvorpaa
Mennesker ser paa de Guder, de tilbeder, og den
Maade, hvorpaa Hvidtand saa paa Menneskene foran
ham. Det var højtophøjede Væsener, i Sandhed
Guder. For hans taagede Bevidsthed var de
ligesaa store Undergørere, som Guder er det for
Mennesker. De var mægtige Væsener, i Besiddelse af al
Slags ukendt og utrolig Kraft, Herrer over alt
levende og dødt — adlydt af det, som kunde bevæge
sig, meddelende Bevægelighed til det, som ikke kunde
bevæge sig, skabende Liv, solfarvet og brændende
Liv, som vokser ud af dødt Mos og Træ. De var
Ildmagere! De var Guder!
ANDET KAPITEL
TRÆLDOMMEN
Dagene var fulde af Erfaringer for Hvidtand. Mens
Kiche var bundet, løb han rundt i Lejren,
spørgende, undersøgende, lærende. Han lærte
hurtigt en hel Del af Menneskenes Vaner, men med
Kendskabet fulgte ikke Ringeagt. Jo mere han lærte
dem at kende, jo mere de hævdede deres Overmagt,
jo mere de udfoldede deres hemmelighedsfulde Magt,
desto mere lyste deres Guddommelighed.
Mennesket oplever ofte den Sorg, at hans
Gudebilleder falder sammen, og at hans Altre smuldrer
„ hen, men en Ulv eller en vild Hund, som kryber
ssammen ved en Mands Fødder, har aldrig følt denne
org.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
