Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beboelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beboelig — Bedrive. 51
Beboelig, idoeliz (ibuar, o: 33eboer, av
*bu i), brukelig, iværende, buande, byg
gjande. Jfr. udv^an6e, o: übeboelig
»Der var ikkje buande*.
Beboelse, iboelse, *buing, busætning, f.,
RsZete, n. : *25Zete8-ret’, o: ret til at bh
boende på en gård. Hus til 83., se
S3aaninggß,u3.
Beboer, ibuar glidet brugt"), ibygger? (o:
Indb. ; jfr. $nbbtjgger); i sammens.,
-bue, -buar, -byg’: dal-bue, fjæl-bue,
-byg’, land-b\ (gl. n. biii); med egen
navn forved -bue og -byg’: Jærbu, Klæ
byg’. Jfr. Kystboer, Lavland. 83. oj
atttnte Bygd, *sambygding; inbygding;
(as en anden Bygd) utbygding. B. aj
et ndeufor el. nedenfor liggende Distrikt,
ut-lænding, m. (-lænning), utbygding.
Beboet, *bygd, *-b»lt: *rom-b., trång-b.(o)
(isl. fcrongbylt). 23. - übeboet - Sted,
sted med - uten - folk. 23. Egn, bygd.
Übeb., øbe, folketom Egn, *folkelaust st.
(bygd).
Bebreide, *nejse(-te), forekaste, næse-kaste,
*nase-kaste, *snikke (ar), snej(d)e (-de),
næksle (e’), nækkje (e’), *gi fant-ord,
*brigsle (i’), *laste, *låte ille, *forvite
(gl. n. vfta, ftraffe) : «Han forvita’ meg
føre de’«. Bebreide, av gl. n. bregda
med tilsat «be-". H. D. foreslår at ta
op brejde igen, som bruktes ænnu av
P
. Syv, H. Gerner. I * brukes ikke
bregde el. brigde i denne mærkelse, men
det avledede brigsle. Gl. n. brig(6)sla.
Ellers nejse(-te). Jfr. Stikle.
Bebreidelse, *nejsing, *il’læte, ille-læte, f.,
vond-ord, n. pl., *last, brigsl, f. (gl. n.
brigsli) ; (spottende), fant-ord, n., *snej
ord, *spi’t-ord. wS5e lAfieladdens Brpdre)
fit ofte Vondord og Hug", Jfr. Irette
settelse; Stikleri.
23cbretJef stadfeste med brev og segl,
*brevgjære, b.-fæste (H. D.), breve (ar).
Bebrevet, *brev-sæt (o: -sat), *b.-gjort,
b.-fasstet. H. D. (2: stadfestet ved Do
kument).
Bcircttelfe, brev-gjæring(e), gjærd, f., brev
sætting? (efter *brevsæt).
Bebude, bære bud om; fortut-sige, *både,
o: bude; (vise Tegn til noget), tejkne til
(ar) : »det t. til regn ; det t. seg godt« ;
spå : det spår ikkje nåkot godt. Mærk
og *vare, *atvare, *varsle, segje til, s.
frå. Jfr. Melde.
Bebudelse, *bl(d)ing : *lysing ; forutsigelse,
tilsigelse, spådom, ’varsel.
83ebttbelfe£b(tf}, varsels-dag. «Mariæ var
selsdag*. Lindbergs bibeloversætt. H. D.
Bebygge, bygge (landet); *huse, hyse (ar)
(gården). Bebygget, *bygd, (i sammens.),
*-grændt: *tet-g., *tun’-g., gre’s-g. Bel
b. (el. iftcmbfat med Huse, om en ©aarb),
*op-uuBa(6); (Sanbflab), bygdarleg.
SScbtjrbe, *læsse på, lægge på, tynge, ulej
lige, bry, tyngje (-de). Dertil tunge, en,
— Nebhrdelse (H. D.). I * tyngd, f.,
tyngsle, f., *las’, kors., plage.
Ned i Have, sæng, f. Sv. sang.
Bedaget, meget gammel, alder-stegen. Jfr.
*ut- og *dr-gamal.
23ebaote (t. bet^orett), *dåre, forlede, for
føre, narre; (forbilbe), dåre. Gl.n. dåra.
Bedding (93ebing), banke-stok, værv, n. (m.).
Bv. varl, holl. >vers, t. Werft.
Bede, at, 1. *be (-ba\-bee el. bedt; bidja,
sv. bedja); også *bene (fremfpre en NM).
23. om noget, *bedde(i), be (bidje) ; *tigge
(trygle), *kvæe etter el. på. Jfr. biddar,
o: Tigger. Mk.: *Be’lag til et hus er
alle de, som inbydes til dets gæstebud,
og som igen får dets inbud. Bedende,
*bedjar(i). 2. se Beidse. Neitse. 3. *bejte,
se Grorsfe. 4. se Jage. 5. (gilde),
*gjælde(-e). Gl. n. gelda. Sv. galla.
Nede (en), *gjæld-ve(de)r.
Bededag : almindelig 8., *dyre (o : hellige)
bed-dag(i).
23ebcma«b Onbb^ber), bedel(i), m.
Bedrag (t. 33etrug), *narri, *luring, kjæl
ter, n. , snyteri ; svik, n. ; «blænd «værk ;
fulhet, kne’p, list, kunster, *krokar,
krokvej. jfr. IllusivN. Skaffe sig Ved
N., *lure til seg.
Bedrage (t. betriigen), narre, snyte (-te),
*lure; svike (-svejk); *kjæltre; (ffuffe),
dåre. Gl. n. dåra. B. for, snyte for,
fraliste.
Scbrugetig, vil-ledende, upålitelig; troløs,
sveksam(i), svekful’(i), svekal (i), fu’l
(Molb.), *krokot, svik-rådig. H. D.
Bedrager, *fant, *fuling, m. (fulas), ræv,
snyter, *kro’k, *kjæltring, *svikar.
Bedrageri, fante-stykke, sve’k(i), n. og f.,
se Bedrag, Jfr. JRænfer.
Bedragersk, se Bedragelig. B. Handle-
OtttObC, svik-færd (Molb.). B. Raad,
svik-råd (H. D.), sve’k-råd(i), f., 2: ondf-
Eabgfulb Plan".
Bedre, bætre(e), (beere, bære, bejre);
(btygtigere, fortrinligere), *ramare, *mæ
tare, *likare, *håttare, *frakkare, *yp
pare, *vildre (vil’er); (med flere gobe
Egenstaber), likere. W2)u kan nok faa
en likere enb mig". B. B.
Bedrift, 1. (stor), *mans-værk, *ov-værk,
stor-v., fagna-v. (Lm.), rejsn, f. (gl. n.
rausn, Pragt), idræt, dåd, f., *bragd, f.,
ovbragd (gl. n. bragd, sv. bragd). Jfr.
Usedvanlig, Stordaad. 2. næring, næ
ringsdrift.
Bedrive, iværksætte, «ve; utføre (i god
mening); g«re, g. sig skyldig i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
