Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fornemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fornemme — Fornøden. 219
skap, m. Han har tillagt sig et Skin
af A», »han hæve grave’ gryterne hjå
dej store*. /kr. høg-færd, 3: at leve på
stor fot.
Fornemme (t. vernehmen), også i *, men
lyder fornæme, e (-namde ; også nam —
nåme’, o), næme, e’ (-nam — nåme’, o),
næmje (-nam6e) (Bv. larnimma — nam —
nummen); *åt-gåst (til*gåå’t, atgå, -dde)
(gå = mserke), kænne (ejn smak, *ange,
hungren, svæmnen, jfr. F>jle, Moerke) ;
komme efter, få vite, spørje, F
. J)ttH=
. kelt, tæfte, ar (til tæft, f.. Lugt, Veir
af noget") (jfr. Nys, Veirej; (noget ondt),
verte føre (y). »Eg vart ikkje føre
nåkon(o) ufred*. Lade fig f., te seg,
syne seg, syne (-te). »Det synte på
hånom«(o). Jfr. Se, Synlig; Erfare.
Fornemmelig (t. vornehmlich), især, mest,
vandlege, *i vissa. 2. (t. vernemlich),
mZerkeiil, kænnelig, *kænnande.
Fornemmelse (at moerke noget), fornæmsle,
f., -næming, -næmelse, n.; kæn(d)sel
(A. Ros.), k(j)«eniiin^, k., kænsle, f.;
intrvk, sansing? (av *sanse); *minning
(o : minnelse såsom av en sykdom), snæv,
m., kejm, m. F. «f (— Nys VM),
snæv, m. F
. af et Dyr, *tæv, m.
F., dunkel, tejst, m. Jfr. Anstrpg, Smag,
Tegn. F., ond, vondske, f., ilske, f.
F-, «hyggelig, nø m F
. have af
noget, tykkje (-te) k(j)ænne på seg. F.,
«hyggelig, faa, nsssLe (nag’, o), kvekke
(-kvak Jfr. Gyse, Forftroekkes.
gromorffe, norske på. Lm. Jfr. For
banffe.
Fornuft (t. Sernunft, holl. og n. f. Ver
nuft). vet(i), n., manne-v. (Lm., G. A. K.),
man(d)eved (H. D.), mans-v., fram-vet
(Lm.); visdom, klokskap, skønsomhet,
højere tænke-ævne, eftertanke; skiel
(Molb.). Jfr.skil(i),n., d: Drben, Rede,
Klarhed". «Komme til Skiels Aar og
Alder, o: til Fornuftens Alder*. Molb.
(1859). Molb. klager over, at dette før
så «hyppige* ord (— Skiel = Forn
uft, SkjMsomhed") nu er »næsten for
svundet*. Jfr. og Bevidsthed. Kan ordet
Fornuft, for tiden i alle fal’, ikke und
væres, kan dets bruk dog minkes, navn
lig i sammens., og tanke-, tænke-, tan
kens, tænkning(en)s, ånds-, åndens ra. m.
nyttes istedet. F
., fnld (wt>eb sin fulde
F.", ,$Mt sin F."), *vet: ha’ sit
rette v., o : F.s fulde Brug. Mk. *misse
vetet, *gange fra v., 3: blive gal; »han
var rejnt av mes v.»; «Hej hadde skræmt
v. or hånom«(o).
Fornuftgiftermaal, forstands-, klokskaps-g.
Fornuftig (t. Derniinftig), vetog(i), vi’s
(I^m.), visleg, med vet; *rettænkt, *ret-
vis, retviijox (a: billig og god at komme
tUrette meb), tøjmeleg (o . som teiler fig
fetv, besindig): forstandig; (billig), ret
slut(tig), rimelig, klo’k, skønsom, skiel
lig(Molb.); jfr. Billig (*skilleg): »det
kjæm ofte skillege ord or skorpen (d :
strumpen) bælg*. F
. (SW.f!e), *folkeleg.
F
. voere (lempe sig), *folke seg. F
. Ad
fcerb, vet.
gormtftltt), tanke-liv, ånds-1.
jfornnftloiJ, tanke-lov, åndens 1.
gOttrøftUm, tænke-lære. Jfr. 2øgtf.
Fornnftl?s, *vet-laus, -løs. /fr. Ufor
nuftig.
Oforuufttøåfieb (Ufornuft), *vetløjse.
Fsrnuftorien, tanke-ret orden, rimelig,
skjellig orden.
Fornnftvidenflab, ånds-vitenskap (?), mods.
»erfarings«-v.
tjørtttye, gøre om, gen-føde, *om-bune(ar),
jfr. Omgjøre; nye (opatter), ar, *friske.
Jfr. Formere med noget Nyt. F—s,
nyast «patter. F»-t, opatter-nva(6).
Fornyelse, jfr. Fornye, Formerelse.
Forncegte, av-vise; gå fra, nægte, ikke
vedkænne sig, ikke vedgå ; av-si^e ; (ikke
erkjende), nejtte(ar), fomejtte(Lm.) (nejgte,
nejkke).
Fornoerme, *fornænne ( nyere Drb"),
*gjære vondt, g. uret, gøre forfang, n.,
*gange for nær, mejde (-de), mejne(ar).
F
. med Ord, nejse (-te), *tale (ejn) for
nær. Stlbøtclig til at f., uvetog(i).
Jfr. Uforstandig, Hensynsløs, Grov. For
noermet (jitjsbt), *furten; (spottet), *nejst;
(lettelig f.), *sår, furten. Jfr. Vranten.
En, fom let blir f., furt, m. F
. f?le
sig, blive, Vlere, furte, ar (sv. * furre).
Dv. *furting, Fortrydelse.
Forucermelig (frænfenbe, om Tale el. Op
førfel; til at blive ftøbt over), *næden,
*furteie . F
. Ord, Yttring, Mindelse,
skain-orH, n., slæng-0., klængje-o. (jfr.
kl.-stæv, -*vers, -*vise), *skarv-ord, *fant
ord, *hejtings-o.i *nejtings-0., skit-o. (i’),
-#rde (y), n. (jfr. Spot), *ræ’k-(e)ord,
spi’t, n., spit-o. (og s.-»rde)( nejsing, f.,
nækkjing, 1., næksle, f., skjæmsle, f.
Jfr. Fortrydelfe: Hentydning.
Forncermelfe, spi’t, n., u-byde, n. (jfr.
Fortrced); forfang, n. (sv. forfang), mejn,
n., mot-gjærd, f., uskjel, n. (»uskiU, gl.
n. uskil), uret(ee), n., ågang, m. (gl. n.
ågangr), jfr. Overgreb, Indgreb. Med
F
. (el. Spot) anfalde, *nide seg in på.
§cerbtg «cd F., *laus i munnen.
Fornoden (t. vonnothen, von NSthen),
tarveless. 8e Npdvendig, N<>dig. Det
Fornpdne (saa meget, forn behøves),
kulna6, 111. F
. veere, blive, turvast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
