Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hoch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 llock Holde
Hoch (o: h. Aøøc^), hurra! leve! Jfr.
Vivat.
Hodegesis, Hodegetik, vejlednin^.
Hodeget, vegviser, vejleder.
Hof (t. Hof), kon^s-^ard, m., kongens g.,
k.s hus, håv(o), m. (gl. n. Hof, Hus,
©aarb"), hird, m. (1.m.), jfr. gl. n.
hird. Mk. *håv-dreng, d: Riddersvend
og *håv-man (håmman), o: Tjenestem
and hos en HMding; Ledsager, Folge
svend". For Hof- kan iblant brukes
kongs-, kongens el. konge- (Hof-poet,
*bigter, pxctft, jfltf, -skriver, smigrer,
-sorg, -stat, *faber, -tjener, -tone, -voesen,
-yndling). Helst skulde Hof ombyttes
med kongs-gård. Men da dette ord ikke
som Hof er en-stavelses, er det ikke næmt
i sammensætn. For §offrt)B kan ikke
siges kongsgård-kryp, og kryp i kongs
garden er også noget langt og tungt.
Det tyske Hof vil altså bli tråt at få
bort. Andre ord, som også har været
skreven med f. far, da f. — v. ænnu
ikke var avløst av v, skrives nu Hov,
og Hov er der nordisk såvel efter tyding
(stor-gård, herre-g.) som efter uttale :
$ot>=ar&eibe, -bonde, -dag, -folk, -gaard,
-gjerning, -korn, -lade. -mark, -maal,
-reise, -stald; Hoveri, Hovning; jfr. til
Hove, ved Hove, der Hov dog er —
kongsgård. Til Hof og Hov hører også
hostig, hpvifl og kanske hovere. Hof
fcrrdig fører Heinsius til Hof, men andre
til hoch, likesom Hovmod, med overgang
fra fyoify (^og) til hov, fra g til v, som
i mager, maver, fager, laver, skog, SKOV.
3v. di)^f-«r6, lio^inod. I gl. n. er hof
(læs hov) 1. hus, Gård, 2. tempel, 3.
fæst. Også dær tales om hoffolk (o :
hov-folk), dollarsr, hofmadr (hov-man).
Her menes dog ikke just konges, men
bare «fornem 3Jtønb3 el. Kvindes" folk
(o: følge), gård, (tjeneste)-man. Ved
hofprestr menes der «Prcest ved Afguds
tempel" og ved hofhelgr Fest, der hol
des iet Tempel". I svensk er ut
talen av hof den nordiske (hov, 2 :
håv), men meningen er den tyske, like
som i dansknorsk: hofratt, læs hov-ret,
håv-ret.
Hofbal, Kon^Z-dal (1.m.). M Nal, Dans.
Hofceremoniel, liol-zkik. !ivloid.
Hoffolk, nvrd (1.m.; lor^l. n. nird?), kon^Z
folk. I^.in.
Hossiihig, ze -fiihig.
Hoffcrrdig («stolt og pragtsyg", overmodig
og glimrelysten), *3tor.laten, *Btor.fNl’t.
*3tormodiF. M Stolt. Fattig og hoff.,
3tor’stakkar? Hovmod.
Hoftavaler, liol-sinde (H. O.; elter 3!. n.
Linni, m., ?: FMgesvend), nirdman (H.
D.; gl. n. nir6ma6r). Gl. n. hof er =
Hus, ©aarb. Hofsinnf måtte altså bli
omtr. som huskarl,
Hofmand, dird-man. I^m., H. D.
Hofscrd, nvrdmanna-sZed (e). I^m.
Hofte (forhen Huft, t. Hufte), m)»(d)m, f.
(mjømn, mjøn’). Av mid »?e, o :
«Midte", «Brhdning med U-Omlyd?"
Got. miduna, o: Midte. Heter også
håft(o), f. Halthed og Feil i fe.f mjødne-
N2elt»(e), f., efter tvsken. Som rlekker
ned til H—n, mj«dme.3i(d).
Hoftelnuoe, mjVdme’ku’l, -m., m.’knu’t.^
Hofteled, -knude (paa Dyr), rænol, m.
Jfr. *rænol-bejn, o: Hofteben paa Dyr.
Hokuspokus («Tafienspilleri, Vlendvcrrk"),
s^nKvZervin^. Jfr. Gjogleri, Forvandling,
Blendvcerk.
Lttlen» 1»natlI8, *fløjels-gras, lodne-zraz.
H. WoiliB, *lin’-røjr, *li’n-r.
Hold (Tag, Haandfcrste), se Greh; (noget
at holde i), hald, n.; (Styrke, Varighed),
dXlde, n., hald; (Forslag, Voerd i), *mon
i (M. Thor.); (©ting), hald, a., styng,
m.; (i Siden), *hald-styng. Mk., at
*hald tyder 1. underhald, 2. varighet,
3. hank, grep, 4. række (list) på en væg
(knivs-hald, at sætte en rad kniver i),
5. ophåld, stans, 6. sting.
Holde (hvile, t. halten), *stanse, sta(d)ne,
stågge(o), ar. H. af, like, vnde, mvn^e
(ar). H. af (til HMe, til Venstre), *ta’
av. H. for (tro), *halde føre; (dcrkke
el. stoppe med Haanden), *halde atksre.
Han maa h. for (det), det går ut over
ham, han ma bøte for det, ""må om
gjælde (o: unbgj.), *må ta støjten. H.
Paa (Mte), *halde ti (o: uti). H. »b
(Vare), *standast (»det stændst ikkje
klæde«); (h. ud = taale), *stå (stande:
«lian stod det godt», »han kan ikkje h.
i det«), trotte(oo), ar; (h. ved), trøjte
(Fr. Bg.). H. det ud, *bærge seg,
*bælle, *hærde (f. e. at høre på), *platte
seg (plette s., blætte s.), trøjte (-te), t.
på. H. ud til en vis Tid, trøjte («nar
eg truter alni, kan eg og t. spanni«).
I ©tanb til at h. ud, *plattig. Muelig
hed til at h. ud, plat’, n. Jfr. "°ber
gande, o: üb^olbeltg : »her er ikkje b.«
H. ved (vedvare), *haldast. H. ftg (for).
*berge seg føre, la være; *halde; også
halde seg føre: *h. låtten, h. gråten, h.
seg føre låt’, H. fig (vedlige, ikke for
dcerves, om Varer), *stå seg, stande seg.
Det holder fig tlfe, *det stænd seg som
smør i soli*. fe. sig til En, årette seg
etter, hyggje seg til. H. sig til hin
«ttden, *halde seg saman (el. i hop).
H. sig til noget, stødje seg. fe. fast,
*kvær’sætje (gl. n. kvirrsetja). fe. sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
