Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lækkermund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lækkermund — Læs. 477
2—ber («Bakkelse, $rugt el. begi.")
sno’p, m.
llekkerMNNd, krås, f., kråsar? Mk. mat
krok; SMjjrbuk. Asbj.
Æfferfttltett, *mat-vand, *kost-v.; *kræsen
(også Molb.). L. nære (leve lcekkert)
kråse(ar), kræse (-te).
Lekre, jfr. Sæffer rjcere, L. leve.
«cemme (fjafbe Lam), *læmbe, e (lamde).
«ettb, lænd, f. (lund, gl. n. lend), kros’
bejn, n., då’v(o), f.; (Hofte), mjøm, f
(gl. n. rn^o6m), hoft, f. Mk. *duk-i33n6a6,
o: med lave Lcender, HKrygget.
Cendse (holde af for Vinden; holl. leiken),
gange unda’, sigle unda’ vinden. Mk.
ha’ ber(y), ine6-d^r.
Hene (t. lehnen, eng. lean), lene(i’), ar,
*sejle (-te) (»s. seg åt væggen«), st-ø(djej
seg» y (-3tu66e). Gl. n. st7Zja. Bv.
Btoch’a. Jfr. Hcelde. Også lene seg, stø
seg. Jfr. *leMe, o: firaane, og lejn, f.,
Skraaning.
«ne, 8w(s), y, f., stedje(y), f. Arm-,
ryg-»ste».
lenestol (af t. teinen), armstol? karm-stol
(efter sv.). I * ær læne = bli mildere,
Jfr. * karm og kvarm, 0: Indfatning,
og *kar’, Rygstj) (*Btol-, slede-, bak-,
krain-kar’). Jfr. og *karinsle6e, o: Sl.
med Snbfatn. Likeså *glas-, augne
kvarm, o: Indfatn.
Sengbe, længd, f, længje, f. *Hus-, båts-,
stokke-længd. L., stor, længse, f. I
Lcengdeu, *i lang-draget, *i længdi.
zenge ( den Strcrkning af en Gaards Byg
ninger, som ligge i én Lime; en FIK;
ogsaa en Rad af Huse"), jfr. længje, f.,
længse, f., lån, f., væng, m. Jfr. Fl^li.
lenge, *lZen^(i)e. Ved *fOl’ og *sidan
heter det *långe (»longo«). »Långe si’a’».
Gl. n. longu. g,, meget, langsamelege ;
*i langsam(e)leg tid. Saa l. som,
*me(d)an. »Han var glad, medan han
slåp’».
lenges ( have Lcengsel", stunde), IZen^te
(ar), IZen^ast, lange, ar (gl. n. langa),
*langne, trå (-dde). Gl. n. frå. Sy.
trå. L. efter (lyfte), *kjæske, *skjæske.
L. efter Forandring (kjede flg), tykkje
langt. L. idelig, naud-stunde. L. meget,
pinast, i-længjast. Sære at l. efter,
etter-længtande. L. med Uro, ottast.
B. B.
engsel, længting, f., Jængsel, m., trå, f.
engselsfuld, *længten, længtande.
eugft (el. forlcrngst, t. langst) istedenfor
for lcenge siden", i * lange (^»longo«),
el. *långe sidan, o : lcenge siden, om
tales av Molb., som dog ikke ær av de
kræsne, hvad tyskheter vedkommer, som
»en Germanisme*, og det en »fra nyere
Tida. Jfr. »Gravmuldet længst har om
favnet den Sanger* (Øhl.), »har ikke
længst til Rejsen jeg gjort Opbrudc?
(Pal. Miill.), med **det skulde lange
voret gjort* el. (det sk.) »långe sidan
voret gjort».
Lcenke, læk’(e), m., lækkje, f. (Iænkje,
IZenk). Gl. n. hlekkr.
Lcenke (lcegge i Lcenker), binde (— dat’),
hæfte (-e) ? Lækkje (-te) ær stille el.
fcrfte paa et vist Punkt". «1.. ned gryta»,
»1. op kålae(S) =. *hekte, cc (op, ned).
Lcenkehund, Far(6)-var(6), m., o: Gaard
vogter; *band-hund (?).
Lceukeknap, lækkje-knap’, IN.
Lcep’ (FNg), læpe(e), m., lappe, m. Dy.
læpe-længje, k., o : Strimmel af Udkan»
ten paa en Hud.
Loerdom, lære, f., *lærdom; IZer66oin (66).
N. M. Pett. (Dptørelfe iet Fag, Stu
dering), lære, lærdom.
Seere, lære (-de), take etter; (tøre attbte),
*lære. Gl. n. læra. »Lære seg tik,
o: Me, tocmne fig. L. op, skule, ar.
L. om igjen, lære op-atter. Have lært,
*kunne; (bære )svet), *kunne, »k. med.
Mk. «lyde og lære er ungdoms ære*. Nem
til Ot 1., Isels2i!!, lærkunnig. Jfr. Nem.
Mk. lære, f., lærdom, m., lære-bok, f.,
-kunst, m., -lyst, f., -måte, m., -mejster,
m., -pengar, m., -rik, -stykke, n. (jfr.
Pensum), -tid (-dagar), *lær-viljog; læ
ring, f.
Lcerenem, *næm, *let-n., lærsam, -kunnig.
Se Nem.
Lcerer,
IZei-e’f2(6e)r. Ql. n. iNrifasir.
Lcererinde, *IZerar ; (gammel), lNre-lno(6e)r
(H. I) , Nloid.), skole-inor. Nold., Hold.
,Mse Skolemor" ir. ?aalB. ol6et ser
drukt Zennu ekter 1800. <^1. n. IZeriinoZir.
Dærtil svarede lærison, -dottir. Jfr. -mdc
(Endelsen).
Lcerke (Fugl), lærke, f. Blid som en
2-.", jfr. «blid som ej smer-eskje*.
2ær!etrce, lærke-gran (?).
lærling, lære-svejn, m., *-gut, næming,
m. ; u-næming, m., ny-mænning, m.,
*ny-mæring, *-møring, *ny-æmning, in.
Lcerred, læræft, n. (e, e), li’n-ty, n. Gl.
n. lereft, -rept. Sv. * leråft. Sy. larft.
icervillig, *snar-tøk. Jfr. Nem.
lcervillighed, *etter-tak, n., -tøke, n.
Lces’, las’, n., føring, f. Gl. n. hlass. L.,
sidfte, af en Hob el. Dynge, skrap-las.
Jfr. ©frabe. Sltttal of L., lasse-tal, n.
Mk. "°i la3se-tal, oftere" *i la33e-viF, o:
i 2Jtøngbe. ttbett 2., *tom-rejpes, *laus
rejpes. Fulddygtig til at drage L.,
*lasse-fer. Som kun drager smaa L.
(om Hest), *små-læst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
