Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Raa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Raa — Reagens 645
går-rå(o), *mar-rå. R., noget, *råvoren.
Mk. *rå-høj, d: r. Hp; rå-fang, n., o:
r. Materiale, (nyhuset) TMmer; rå
tæv, e (gl. n. hråtefr), Lugt af noget
Raat. Jfr. Fugtig. R. Stykker, Kj?d,
Flesk, rå-slag, n. R. blive, *råne, slå
seg. Jfr. Barbarist.
Raa (Seilstang), rå, f. Fl. rær. Gl. n.
rå. Mk. rå-segl, n. Dærtil rå-siglar ;
ra-dan6, n., o: Raabaand (paa Seil);
råbands-knu’t, m. (jfr. $j<erling[=fttube]);
rå-nokke, in. *Nokke, enjærn-krok, som
på en *snælde-væng.
Raa (Raadyr), *rå-dyr, n.
Raab, ro’p, n. (sy. rop), roping, f., høj
sting, f. R., som man troede at h?re
fra et Sted, fom nogen var druknet
Pllll, *draug-rop, *vas-rop.
Rllllbe, rope(ar), *høje, *højste. Gl. n.
hropa. Sy. ropa. R. Med dwMpet
Stemme, *små-rope.
Raabert, ropar, m. Sy. ropare.
Raad, råd, f. Jfr. Formaning. R. til,
fra, tiltæljing, f., *frå-t; (Forestillinger),
føre-tæljing, f., føre-tålor(o), f. pl. Jfr.
Overtalelse. R. (Anslag), daarligt, for
råd, f.; (listigt), *skalke-råd; (nyttigt),
*hjælpe-råd. Ens R. følge, *lite. »Han
lejt meg ikkje*. Give R., lite (— lest,
«Oftere" litte). »Han litte meg den
råda*. «Kvat vil du lite meg?«. »De^
leto(i) hånom*. (Give slet el. uheldigt
R.), forråde (-de). (Andres R. l)M),
rådføre seg, ia6sp»r^e, samråde seg. (N.
oplcegge), *make råd, "rad-iNANe. Dy.
*med maka’ råd, o : med Flid, med Villie.
(Ikke vide noget R.), ikkje vete si arme
råd. Sv. — sit armaste råd. (Klog til at
finde paa R.), *råd-klok, -vi’s, -rik,
*rådog. (Som gjerne følger Andres R.),
*litog. Jfr. FFielig. (En, som giver
Uheldige R.), "forrådar.
Naad(d)en. råten(o); (om Troe), ståra’(o).
R., aldeles, *kav råten, *kavende r.,
*sop’-r., *soppende r. R. Trce (Stok,
fom har ligget lcenge i Våndet og Lign.),
såt’(o), m. R. Troestamme, ryte, n.,
skryte, n. R., stinkende Vand i et
3?artØt, rå’t-auster(o), m.
Raad(d)enhed, rå’t(o), n., råte(o), m.;
(i Trce), står(o), n., in-råte, IN., in-røte
(H,sdj.), Btuv-ra’t, n. Mk. *rsste, o:
noget, fom foraarfager R. Lngt af R.,
rå’t-tæv(o-e), m., råt-luft, f. Smllg af
R., rå’t-smak, m. SStjJb af di. som
Svamp, sop’-råten(o). Faldefcerdig af
R.. *ned-råten.
9iaabe (give Raad, tilraade), råde (-de),
*give råd, tXi)e til (frå); (herske), "rade,
styre (-de); (Vare voxen), *råde med;
(Gaade), gætte, gete, i’ (— gat), di.
(over), valde(ar). »Dej valda’ åt clvi«,
o: deres ©iertbom naar til Elven. R.
sig selv, skjøjte (-te) seg sjøl(v), råde
seg. di, Bod paa, *råde bot på. Sym
lader fig r. Melig), *rådog.
3l«lldelig, rådleg, rådande.
Raadende, *rådande.
Raaderum. *råde-rom, n., *3pel-r.
9taabføre sig, *samråde seg, samrådast.
di. sig for at komme til en feelles Plan,
samføre seg (-de), samlage seg, ar.
Raadftrfel, samråd, f., råd-f@rsle, f.
Raadgiver, *råd-givar, *råds-man, *rådar.
di., Uheldig, *forrådar.
Raadig (forn har Magt til noget), *rådog.
Raadighed, vald, n., ombåd (u - o), n. (gl.
n. umbod, Fuldmagt), råd(s)-, som i råds
dreng, -kone, -man, -mor; øver-råd(y), f.
R. faa sver, *take. »T. arven sin«,
»t. garden, jordet, »t. saki på seg«.
di. have, *valde, ha vald øver. Til
fri di. have, njote (— naut). Til fri R.,
*flXiBißN3en(e-e). Ud af Ens di., undan.
»Dej vilde drage godset undan hånom(o)*.
Raadmand, *råd-man.
Raadne, råtne(o), stårne(o), ståre(o), ar.
Sy. rutina. Faa til at r., rojte (-te).
Jfr. FrMnes, Oplpses; Skjørne.
Raadning, råtning, f. Veir, fom befordrer
R., jfr. Raaveir.
Raadsherre, *råds-herre.
Raadstagning, råd-gjærd, f., råd-lag, n.,
råd-lægning, f., (oftere) rådlæggjing, f.;
samråd, f.
Raadslaa, *læggje råd, *rådlæggje, sam
rådast (sy. samrådas), *samiåde seg, råd
føre seg.
Raadsiutning, samråd, f., rådgjærd, f.,
rådlag, n.
Raadfpprge, *råd-sp«rrje.
Raadspprgfel, råd-spurning(u’), f.
Raadftue, råd-ståve(o), f.
Raadftcevne (M))de til Raadstagning), råd
stæmne(e), f.
Raadvild, *råd-vil’, *råd-laus, hjælpe-laus.
Raadvildhed, råd-ville,f, rådlejse, f. Jfr.
Forlegenhed.
Rallhed, råe, m., råke, m., råme, in.>
råske, m.; viiinansliap. I^in. R. i Sleder,
sedløjse, f.
diaamtll, kvæe (-d-), f., koe (-<!-), f.,
sne’k(i’), n. Dært. koe-rjome, m., -smør,
n. SSeftrljge Srøb med di., for at det
fkal glindfe, *sneke. Dy. sneke-l&fse.
Også *skine-braud.
Raastof, rå-ty, n. (1.M.); æmne, n., rå-
Ninne, -vare (H. P
. S., H. D.), -fang,
n , *tilfang. Jfr. Materie, -teriale.
Rllllveir, rå-ve’r, n. (-veder), røjte-ver;
(i lcengere Tid), røjte-bålk(o), m.
Reagens, eg. tilbake-virkende, gen-v.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
