Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Subdividere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Subdividere — Subsidiær. 803
Snbdividere, dele det delte (under-indele ?) ;
under-avdele.
S»b Ude pastorali, på præstelig tro og
love, på pr. ære.
Snbglobss, næsten kugle-dannet.
Sub hasta, eg. under spyd (*spjut), ved
kap-køp, v. overbud. Jfr. Aultion.
Snbintelligere, under- tænke sig
(dærved).
Subjekt (i ©ramm.), grun-ord (i sætning);
person, Finde et tjenligt S. til Op
llerelse, f. tj. æmne til opi.
Snbjektion, under-kastelse.
Subjektiv, -tivifl (Ret, Sandhed), invortes,
indre, personlig. S. 0g objektivt, inn
vortes og utvortes. Dr. Ivlartensen, R.
Nielsen. Jfr. frihet — nødvendighet;
personl. — upersonl. Det S. i Kristen
dommen, den personl. kristendom. Fr.
H. Jfr. Objektiv. Det S- og det Objlt.
i Kirken, personl. kristendom og det
urokkelige ik. Fr. H. Subjektivt Re
ferat (modsat objektivt), farget gengi
velse — utarmet), Aftenbl.
Subjektivitet, personlighet, personl. ejen
dommelighet, p. egenskap, det person
lige.
Sub juåice, uavgjort, ikke pådømt.
Subjngal, under-ordnet.
Snbjugeret, under-kastet, under-»danig«.
SubtoMMitts, un6er-utval. H. P. S. Jfr.
Kommitte.
SubtettOtiott, hjælp, lettelse. Jfr. Bistand,
Underst^tt.
Subligation, under-binding (av årer).
Sublim, høj, ophøjet; ypperlig, fram-ifrå.
Sublimat, (en) »flygtighet«? (o: flygtig
gjort legem, o : ved ild drevet op i re
torten). Jfr. Fluidum.
Sublimere, gøre (fast legem) flygtig ved
ild; over-»dampe«, »damp«-drive el. ut
drive. H. P. S. Jfr. Destillation (av
flytende legem, væ(d)ske).
Sublokation, fræm-lej(g)e (at lej(g)eren igen
bortlej(g)er. Jfr. fræmlån, o . at låneren
låner det lånte til andre, lan på andre
hånd, andre-hånds-lån). Molb. har både
Fremleie og Fremlaan. Fremlaan heter
i * lrainlau. Æn Fremleie da? fram
lejge, l.
Sublunarist, under månen, jordisk; for
gængelig, ufulkommen; måne-lyst. »Den
månelyste jord«.
Submarin, under havet, under-havs (f. e.
kabel) el. -havlig? (hav — havlig, som
liv — livlig, lov — lovlig), under-sjøs
(-»søisk«), under-va(t)ns (-»vands«).
Submergere, sætte under va(t)n, over
svømme, dukke (nogen, -get) under,
*duve(ar) (dubbe, duppe).
Subminiftration , hånd-ræk(n)ing , lønlig
hjælp (helst ved >underslæp«); »under
slæpetc (selv), 1»n-3vik? (o: lønlig »be«
svikelse, — f. e. av en kasse), kassesvik.
Subttttå, yd-myk, under-kastet, bøjet, med
gørlig. BubNiBB» Voe«, med sagte r«st.
@ttbmtgfton,underkastelse,under»danighet’,
ydmykhet; (Scem^elfe af Stemmen), jfr.
stilling, f., *Bpal:iiin3. Jfr. Dcempelse;
Sagte.
Submoberc ,1 skyte til side, drive bort,
fjærne, rydde af vejen.
Subsrdination, under-ordning, «avhængig
het», hørighet (efter t. |^rig?), hørsom
het (i * finnes d»jrsain, o: h^rsom, Op*
moerkfom) , lydighet, lov-1. : (militær),
age, m., tukt, mans-t. Jfr. Respekt.
S-—s-Feil, krænkelse, overtrædelse av
lydighets-*pligten«, av lydskyldigheten.
Suborbtnere, under-ordne. S. fig, fled
f»re sig (*fletføre seg, o : give seg i for
lag, o). H. D. Jfr. Aftcrgt.
SubornattOtt, lønlig tilskyndelse, forledelse;
underkøpelse (til at gøre ondt), muting,
f.? (til * mute. o: bestikke").
Subornere, l<ral’ig stelle til, sætte i (en,
at . . .) ; for-lede, -føre; køpe til, ved
mutor («bestikkelse») få til.
SubPartitisN, under-indeling.
Snbplantere, Suppl., spZenne krok for
(norsk ?) ; fortrænge, stikke ut (*stinge ?
eg. om kortspil). Jfr. Stikke (üb).
Sub poena præclusi 0. s. v., se Prcrkludere.
Subreftor, under-styrer, -forstander (ved
lærd skole).
©ttbrepttOtt, tilsnikelse.
Subrevision, nyt, gentaget gennem-syn.
SubrogattOtt, insættelse (i stedet, i en an
nens sted), ny-val(g), ny utnævnelse (i
den l»r omtalte avtråddes sted).
Bnb rosa (i Fortrolighed, hemmelig), len
lig, under fire øjne. Jfr. Rosa, Fortro
lighed.
SubfettioN, under-avdeling.
Snbselvens, (det) efter-følgende.
Snbfenior, næst-ældste.
Snbsidialiter, i bak-hånd, (have) til *vare,
— som varagn (n.), som næst-best (fore
slås). Mots. principaliter, først, l. og
fræmst, som best, — som hoved-forslag.
Jfr. Sekundcer.
Subsidier, hjælpe-manskap ; pNNsse-lijZelp.
Subsidium: in subsid., i bak-hånd, til
*vare, som (til) *varagn, at ta til.
Subsidilrr, Mal, -diel, -diarist (in Sub
fibium, el. naar bet Fprste el. Bedste
glipper), hjælpe-, *var-, næs^t-, nød-?
næst-best, bak-hånds?, i bakhånden, an
dre-hånds el.-håndig? Jfr. Reserve. S.
Forstag (mods. Hovedf.), *var-forslag,
var-framvarp (Lm.) (jfr. var-agn, n.,
v.-år, *vare-våt’, -von), næst-forslag Qfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
