Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 8. Januar 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En historie fra vore Dage - 22 - A. D.: Haarpleie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesen og lyse, venlige 3>mil. Hun morede sig fortreffelig
og lagde heller ikke skjul paa det.
— Goddag Frsken Macdougall! sagde Ursula,
hvilken Mengde Gjester De har, Dr. Ferrars, henvendte
hun til den gamle Herre. Jeg tror Alverden er her! Ja,
saaledes er det, naar man beundres af sine patienter.
— Det er meget venligt af vore Venner at de vil
komme, og det gleder os meget at se dem, svarte den
gamle, hoflige Doktor. Desverre savner vi et Aar af
vore eldste Venner.
— Ja, nikkede Ursula. Lr Tom U)yndham her?
Aa ja, der ser jeg ham ; han er elskværdig mod den gamle
Frsken Maddison. Nu, det maa jeg sige er snilt af
ham!
— Ja, det er det, istemte (Asie Macdougall. Hun
er en strekkelig gammel Jomfru, ikke sandt? Finder
Feil ved alting.
— Vi er saa vant til det, og legger ikke nogen
Vegt paa hvad hun siger. Men jeg tror jeg vil gaa og
befri Hr. lvyndham, sagde Ursula.
Aaa Veien msdte hun imidlertid Jack Ferrars, som
tog hende med sig hen til et af Bordene, der var dekket
med Forfristninger.
— Gjet engang, hvem tror du jeg msdte her udenfor?
spurte hun Jack.
Jeg har aldrig i mit 3iv gjettet Gaader, Ursula,
svarte han nonchalant.
— Du har aldrig førsogt, mener du. Naa, jeg traf
Joyce.
— Det gav et set i ham, og han saa skarpt paa
hende.
— virkelig?
— Ja virkelig, og det saa siet ikke ud til at hun
glædede sig over sin Frihed.
— Og talte du ikke til hende?
— Jo, naturligvis; jeg fortalte jo hvor jeg stulde
hen. Tenk, hun havde ikke den svageste Ide om at hendes
Far og Mor var reist til Amerika. Jeg traf hende
slentrende omkring Gverton — lidt mistenkelig, ikke
sandt?
— Hvorledes saa hun ud? spurte Ferrars ivrig; han
gjorde intet Forssg paa at skjule sin Interesse.
— Hvorledes hun saa ud — aa, hun var stygt
klædt, var bleg og havde et tret Udseende. Jeg havde
rigtig ondt af hende.
— Hvilken Vei gik hun? spurte Jack og bed i
Mustachen.
— Nedover til stationen; jeg tenker hun stulde
tilbage til Byen.
— Aa, kanste jeg kunde treffe hende. Undskyld mig,
Ursula, vil du? og sig ingen hvor jeg er gaat hen, ingen
undtagen Tom.
Ursula nikkede, og der undslap hende et lidet 3uk,
idet hun saa den vakre, mandige skikkelse ile over Gres
plænen. Hvor elskverdig og sand han var, og hvor fin
og nobel baade i Handling og Tenkeset! Hvor taabelig
Joyce lvyndham var, som ikke sette storre Aris paa en
saadan skat, — hun kunde faa et hyggeligt, komfortabelt
Hjem og en god, pregtig Mand. Ursula var tret af at
tenke paa alle de Vanskeligheder og Aonflikter 3ivet
bragte. — Tom saa hende sidde alene under Treet og
kom hen til hende.
— Jeg syntes jeg saa Jack i Følge med Dem for
et Gieblik siden, sagde han, idet han lod Hatten fungere
som Vifte.
(Forts.)
URD
„Haaret er Kvindens Aryd", heder det. Vg alligevel,
hvor ofte lyder ikke Alager over Tabet af denne „Aryd".
Dog er der jo Raad for nesten alting; saaledes ogsaa
her, om man blot vil paatage sig nogen Uleilighed; thi
Haarew Aleie fordrer baade Tid og Udholdenhed. Det
gjelder for den, som endnu eier sin Haarfylde, at bevare
den, og imodsat Fald at vinde det tabte tilbage. —
Vm man blot førstod, hvor stor en Rolle Renlighed
spiller i denne sag, stulde man vere mindre bange for
Besveret med at vaste sit Haar. Ulange Mennester lader
Uger hengaa, uden at de vaster sig i Hodet, og Haaret
maa jo paa denne Maade forgaa af Flas og sved.
Gjor det til Regel at vaste Haaret i varmt Vand
en Gang ugentlig, og Resultaterne stal ikke udeblive. <3r
Haaret fedtagtigt, bor der i Vandet oplsses lidt Boraks
eller Soda. Det giver Haaret et tort og let Udseende.
Man maa dog ssrge for, at Haaret tsrres rastt, ellers ud
settes man for Forkjslelse og Gigt i Hodet. Hver
Aften ved Sengetid bor man gnide Haarbunden ind med
lidt Haarvand, hvilket bedst kan ste ved Hjelp af
en liden Glassprsite.
Selvfølgelig kan ikke en Recept passe for alt Slags
Haar. For tort Haar vil følgende Haarolje vise sig at
vere af god Virkning:
Hvilken Haarfarve der er den vakreste, er hos osen
Smagsag — ofte er Huden ogsaa en vigtig Faktor i dette
stykke — i Udlandet ofte en Modesag. For nogen Tid
siden var rsdt Haar Modefarven i Frankrig. Hos os
ansees rsdt Haar gjerne som ustjønt; derfor vil jeg her
faa Tov til at nevne et Aar uskyldige Midler, hvorved
denne saa meget omtvistede Farve let kan forandres til
lysere (gulgult) eller morkere (lysebrunt). For at erholde
den førstnevnte Forandring kan man bruge kemist renset
Hydrogen Aeroxide. Man tager lidt heraf paa en Skaal,
dypper Haaret nedi og borster let i Haarroden med en
Tandbørste. — Forst maa dog Haaret vastes godt i varmt
Vand med lidt Soda. — Dette gjentages et Aar Gange
i Ugen, indtil den førsnstede Farve er opnaaet.
Naar man vil frembringe en msrkere Farve, kan
man gaa frem paa følgende Maade: Man trekker 2
spiseskeer stcrk, sort The og tilsetter H Spiseskeer
Jamaica Kum. Denne Blanding gnides i Haaret saa ofte
som nødvendigt.
Dette vil endogsaa forhindre Haaret fra at blive graat.
Graat Haar kommer førsvrigt af, at Blodet har for
lidet af det Slags Mineral, der giver Haaret dets Farve.
Gg dette kan erstattes ved at man tager ind det nødven
dige Mineral. I sort Haar sindes saaledes Jern, i alle
brune Farver Sulphur og i blondt Haar Magnesia.
Haarpleie.
A. V.
luinine 3lilfg,tL . . Vrakme.
Rosenvand . . . . . . 8
. . . Vraaber
.. . 6
Glyserine- .... . . . i/4 Unser.
Lastor Olje . . . . . . —
.. 2 —
LllLtract lavender . . . . 6 Draaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
