- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
46

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 29. Januar 1898 - Urd - Madame Lucie Dreyfus - Frøken Henriette Schønberg - Hjemmet for private Sygepleiersker - God Tone i Begyndelsen af det attende Aarhundrede - Tankekorn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


illustration placeholder
URD


Kristiania 28/1 98.

Madame Lucie Dreyfus. Der findes vel for
Øieblikket knapt en Kvinde i Verden der saaledes har
samlet Interessen om sig som Madame Lucie Dreyfus.
Man maa føle med dem der lider; de vækker vor
Sympati. Man maa ogsaa føle med dem der kjæmper; de
vækker vor Beundring. Og Madame Dreyfus baade
lider og kjæmper. Faa Kvinder har maaske lidt hvad
hun har lidt, faa kjæmpet saa haard og fortvilet en
Kamp som hun kjæmper. Derfor følger vi hende ogsaa
med Interesse alle som en, følger hende og lider med
hende. Norske Kvinder sender hende i disse Dage en
Adresse, et „Sympatitelegram“, der er saalydende:
„Norske Kvinder følger Deres Kamp med Sympati og
de hjerteligste Ønsker om, at Sandhed og Retfærdighed
maa seire.“ Og om dette Ønske møder sikkerlig alle
norske Kvinder op i en tæt Fylking. Maa Sandhed og
Retfærdighed seire, ogsaa naar det gjælder denne lidende
Kvindes Sag, og maa hendes Kamp ikke blive altfor
haard og ikke falde hende altfor dyr!

Frøken Henriette Schønberg, der redigerer
Kjøkkenartiklerne i vort Blad, er afreist til Edinburgh, hvor
hun skal studere de store udmerket ordnede Kogeskoler.
Vi haaber, at denne hendes Studiereise ogsaa vil komme
„Urd“ tilgode, og at hun vil sende os et eller andet af
Interesse fra Skotland.

Hjemmet for private Sygeplejersker, der stiftedes
for to Aar siden af Frøken Andrea Wiig, feirede
forleden sin Aarsfest i Akersgadens Missionshus.
Sygepleien er en vigtig Gren af det Arbeide som falder paa
Kvinden. Let som hun er paa Haanden, med et varmt
Hjerte og et skarpt Blik for hvad der i Øieblikket
behøves, har hun her en stor Opgave for sig, en Opgave
som hun ogsaa har løst paa en tilfredsstillende Maade.
Og her har ogsaa Hjemmet for private Sygepleiersker
taget et godt Løft i med, et Løft til Velsignelse for de
mange, mange Hjem hvor Sygdom og Død under det
forløbne Aar har banket paa og været en ubuden Gjest,
et Løft opad mod Lys og mod Sol. Det er et godt
Arbeide som hun er begyndt, en god Grundvold som
her er lagt, og det er den ufortrødne Bestyrerindes Agt
stadig at bygge videre. Oprettelsen af en skole til
Uddannelse af Sygepleiersker, et Alderdomshjem for dem
der er gamle og udslidte i Tjenesten samt en Sygekasse
er saaledes nogen af hendes Planer for Fremtiden.

God Tone


i Begyndelsen af det attende Aarhundrede.

I et Museum i England findes blandt en hel Del
andre Merkværdigheder ogsaa en Bog fra
Begyndelsen af det attende Aarhundrede, betitlet
„Etikette for Børn“.

Indledningen begynder med de Ord: „Et
Barn, der lægger en daarlig Opførsel for Dagen, er som
en sig stadig omgribende Kræft for de skuffede Forældres
Sind“. saa kommer Forskrifter for „god Tone i Kirken“ —

Gaa ikke hurtig ud af Kirken efter Gudstjenestens
Slut, som om du var kjed af at være derinde.

God Tone ved Bordet:

Lugt ikke paa Maden, og hold den ikke op til
Næsen.

Vend ikke Stykket paa Tallerkenen.

Kast ikke noget under Bordet.

Spis med dine to Fingre samt med Tommelfingeren
paa din venstre Haand.

Bid ikke i Brødet, men bryd det af med dine Fingre,
dog ikke med de Fingre du tager Kjødet med.

Spyt ikke, host ikke, puds ikke Næsen hvis du kan
undgaa det; kan du ikke lade det være, saa vend dig til
siden, og gjør det uden Støi.

Gnav ikke paa Benet, men skrab Kjødet af.

Hvis du ønsker noget, saa kald sagte paa Tjeneren.

Spis ikke for hurtig eller for graadig.

Smuds ikke Fingrene eller Servietten mere end
nødvendig er.

Under „god Tone i Selskab“ læser vi:

Hvis nogen af dine Foresatte fortæller en Historie,
saa sig ikke, at du har hørt den for, men lyt til den, som
om den var ganske ny for dig. Hvis han ikke husker
den rigtig, maa du ikke korrigere ham.

Spyt ikke i Værelset, men i et Hjørne, eller ogsaa
kan du gaa ud og spytte.

Tankekorn.



En liden daglig Fortjeneste er bedre end en stor
Formue.

Det er lettere at erhverve en Formue end at passe
paa den.

Gud skaber intet Menneske uden tillige at give ham
Eksistensmidler, ligesom Jorden ikke lader vokse noget
Halmstraa, til hvis Rod det ikke giver Næring.

Man maa selv have lidt for at forstaa andres
Lidelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free