- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
193

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 7. Mai 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

legemets Bevægelse har stor Betydning for vort vel
være. En hygienisk Holdning under Gangen giver mere
Araft og Udbytte af et Avarters spasertur, end timelang
Vandring ellers giver. I Tilslutning hertil foreviste
Foredragsholdersken to Villeder. j)aa det ene saaes en
skikkelse med opreist Hode, Brystet ud og Maven ind;
der var Hpamstighed i hvert 3em. ved siden heraf en
anden, en ynkelig skikkelse, med ludende Hode, Brystet
ind og Maven ud, og Frskenen paapegte hvorledes alle
de indre Grganers Alads her blev forrykket: Tungerne
sik ikke tilstrækkelig Alads under den indsunkne Brystkasse,
og Mavens indre led; dertil kom at hele legemets Tyng
depunkt faldt paa Hælen; satte man saa paa sig et Aar
spidse, hsihcrlede sko, førstaaes let, at Gangen ikke alene
blev i hsi Grad usund, men ogsaa ustjøn. Tyngde
punktet stal falde under Fodbladet, og under Gangen skal
vi hvile afvekslende paa hvert Ben, samtidig som Aande
drcettet stal være regelmcesig og dybt. —
„Vi bliver aldrig trcette", siger vore sportsfolk, „vi
er trcenede". Ja det er sandt, man kan trame sig; men
det er en Ting som ikke lader sig trame: det er Hjertet.
Naar Hjerteklap indtræder, da har vi et übedrageligt Tegn
paa at vi ikke taaler mere. Undgaa de ssrgelige Følger
af forvidt dreven Gymnastik, s>kilsbning o. lign. Gv
s>porten med Maadehold! d. v. s. ikke lamger end til
Trcetheden indfinder sig. Vær ikke Rar og tænk: den
smule Trcrthed stal jeg nok overvinde ! — Nei, den lader
sig ikke overvinde, men Arcefter og sundhed tabes paa
det Eksperiment!
i verden! Vet er ikke bare ved Kaffekoppen,
hos de gamle Frskener i „stiftelsen" at den
trives, nei, fra Bornene er saa store, at de kan
snakke, er der en mægtig Trang hos dem til at
berette sine kostendes og Legekameraters Forseelser til
de voksne. Vesværre, altfor mange Forceldre og Fore
satte lytter kun altfor gjerne til de smaa, naar de kommer
med posen fuld af Historier om de andre; man beundrer
deres trcrffende Bemærkninger, deres lagttagelsesevne og
Alogt, istedetfor ved strengt Forbud mod denslags Beret
ninger itide at bekjæmpe Sladrelyst og Skadefryd hos
Bornene. I Skolerne (pigefiolerne især) florerer ofte
Sladderen i stor Udstrækning, og ve da den, det gaar ud
over! Vesvcerre kan der nok ogsaa paapeges Eksempler
inden tcrrestanden, hvor man har taget imod Sladder fra
Skolebornene om deres Medelever, — det er lige urigtigt
af begge parter. En 3cerer opdrager derved sine Elever
til Oientjenere, og for eller senere vil de vende sin fiarpe
Tunge mod ham selv. —
hvor meget ondt den Sladderen har afstedkommet!
Og bare den altid holdt sig til Sandheden! vi Hender
alle historien om honsehuset, hvor den ene Fjcrren blev
til 5 hsns — hele den vide verden forekommer mig som
sligt et honsehus, fuldt af sladderlystne Individer som
uden at blinke simpelthen lyver baadeALreog 3iv af sin Næste.
Sees f. Eks. en Dame og en herre at spasere sam
men et par Vage i Crack, saa er man straks paa det rene
med, at der er „Ugler i Mosen", og er der saa virkelig
en Forlovelse under Opseiling, ja, da kjender Bagtalelsen
og Ondskaben ingen Gramser. Run altfor ofte opnaar
en „Sladderklik" at faa et parti forpurret; saa vandrer
der 2 ulykkelige mere om i verden, medens Sladdermun
dene ikke et Gieblik foler Ansvaret for den odelagte Qvs
evare mig vel for en Masse kladder der sindes
Hladder.
URD
lykke. „Man hamger de smaa Tyve og lader de store
løbe", heder det; til Ttortyvene maa.da henregnes alle
de sladderagtige. Gid den Tid vilde komme, da alle
Aratmagerne forvistes til hver sin ensomme Vjcrvleo,
hvor i den store stilhed ingen tor sporge og ingen tor
svare; der vilde nok alle de ondskabsfulde Vagtalere faa
Mundkurv vaa, og kanffe de der lettere vilde bli var
Vjcrlken i sit eget Gie end skjæven i Broderens.
en som selv har opdraget sine Born og undervist dem
i alt. vil ikke have glemt, hvor anstrengende det er at
lære dem at gaa. Naar det lille Menneskebarn først
har faaet Trang til at ftaa og gaa, saa vil det uop
hsrlig førsoge paa at lære sig Kunsten, og skynder sig
saa hurtig fremover at Moren, der maa gaa boiet for
at stotte. neppe kan folge det. sætter hun sig et Gie
blik trcet ned med den lille Hurtigløber paa skjødet og for at bringe
ham paa andre Tanker tager frem Trceklodserne eller Dukken, straks
er den lille Vengel igjen nede paa Gulvet, og hun maa hurtig folge
efter for at passe paa, at han ikke stoder sig mod Bordkanten eller
brcrnder sig paa Vvnen. Bliver det tilsidst for meget for hende —
og Beundringen for den foretagsomme lille Fyr er saa stor, at hun
holder længe ud —, saa tager hun sin lille Gut med hen til vin
duet og viser ham Hestene og Hundene ude paa Gaden og alle
spurvene som styver omkring Men Va interesserer sig ikke for
dem, l-an vil rore paa sig, vil ned paa Gulvet, og triller sig ned
fra Mamas Fang.
Retter nu Mama Bas vaklende stormlsb ind i det næste vær
else, og haaber at den nye Billedbog — som egentlig kun om
ssndagen> skulde vises frem — eller det store, vakre Faar som Ba
fik sidste Jul, og som kan sige: Bce—ce-ce, stal fcengste hans Vp
merksomhed, saa maa hun snart erkjende, at hendes lille Gut er som
3ommerfuglene,der kun nipper til Blomsterne for straks at stagre videre.
Endnu et førsoger hun. Hun gjør det ikke gjerne. Hendes
kjcrre Mand har jo sagt: Elise, lad ikke Gutten komme til Flygelet;
han maa i Tide lære, at det og papas skrivebord ikke er for ham.
Hun har ikke Lyst til at gjore ham imod, og han har jo Ret;
men hun er saa trcet, saa frygtelig trcet, og Lægen har forbudt
hende at bøie sig saa meget, hun har ogsaa andre pligter og —
Flygelet bliver aabnet.
Hansemand udstoder et Glædesbrol. Han kan siet ikke vente
til Mama faar sat sig ned, men slaar los paa Tangenterne med
sine smaa Hænder af <,! Kraft.
Gud ske Lov I Mama aander lettet. Hun opmuntrer endog
Ba til at hamre videre, og studerer paa om ikke Gutten skulde have
musikalsk Anlceg, fordi hun idag, da det gjor hende saa godt at faa
sidde ned, synes det ikke klinger fuldt saa orescmderrivende som ellers,
naar han spiller.
Hun ser paa Klokken for at forvisse sig om, at det endnu
er en Tid til at hendes kjære ALgtefcrlle kommer hjem; hun vil
nodig at Bas Disharmonier stal hilse ham ved Hjemkomsten og
gjore ham førstemt, som nylig da hun ogsaa var saa trcet og havde
givet efter for Bas indtrcengende Bonner og ladet ham komme hen
til Oapas skrivebord. Ba havde været saa straalende, legt med
papirkniven og kysset hende, og da hun havde lagt sin Kind ind
til Bas blode Lokker og troet der var Fred og ingen Fare, havde
den lille Ugagnskraake skaaret papas Aktstykker tvers over.
— saa vakkert du spiller, Guttemcmdl
Hansemand bryr sig ikke om Ros idag, ikke engang om at spille
paa pianoet; han vil have Bevcrgelse, bare Bevægelse, og da nu
Mama ikke orker mere, raaber hun ud i Kjokkenet: Lina, lad
vasken være; Gutten vil endelig springe omkring, og jeg er saa trcet.
Men da Fredrik kommer hjem, og Elise ser ind i hans trofaste
Oine, da ligger det hende tungt paa sinde hvad hun har gjort,
og hun maa fortælle ham det.
Han cergrer sig over det, men har ikke Hjerte til at bebreide
Hustruen hendes Eftergivenhed. Han overlægger med sig selv.
Hvad stal her gjores? — At Gutten vil gaa, er jo ikke galt, tvert
oml Vg at han har Energi, er ogsaa bra; men Elise maa ikke
anstrenges, iscer ikke nu, det er vist. Lina maa vaske og koge og
har nok med det, men han? — ja, han kan dog ikke tage sig fri
for at lære Gutten at gaa I —
Da faar han en Ide; han har hørt om en stol som Born kan
lære at gaa i, Elise har jo selv fortalt ham derom. Han vil tegne
den op I — rigtig, det lykkes, straalende viser han Elise den;
men hun stiller sig lidt tvilende til Projektet. Han vil dog ikke
Frit oversat efter Marie Grimms „Aus der Kinderstube".
At Icere at gaa.
193

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free