Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 6. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun til dydens varme Egne, men saasnart det lakker
mod Vaar og bommer, kalder Nordens skoge og Fjelde,
og lydhor folger hun Kaldet.
320
Uvirksom har hun dog aldrig været paa sine Rei
ser. pennen har stadig været i Aktivitet, og hun har
udgivet en Række Boger, mens hun har draget om fra
3ted til sted. I paris, hvor hun engang opholdt sig
syv vintre paa Rad, overvar hun Forelæsninger i li
teratur, Filosofi og historie, strev Korrespondancer til
norske og danske Blade samt til franske Kunstblade.
„svanhild" udkom i denne Tid i fransk Oversættelse,
den sik en god Modtagelse og blev meget rosende an»
meldt i den franste presse.
Frsken s>chsyen havde ogsaa ved samme leilighed
den Mre at blive optaget som Medlem af det franste
Forfatterstab societe cles Zeus 6e lettres, og under
sit lange Ophold i Frankrige, hvor hun traf sammen
med spidserne saavel paa det litercere som det politiske
Vmraade, havde hun Anledning til at se mere af den
store Verdens liv end de fleste. Tange Tider ad Gan
gen var hun Gjest hos den daværende norsk-svenste Ge
sandt Baron Adelsvard samt i Versailles hos den for
sin Aand og Elegance bekjendte Grevinde Buor de
Villemuve, hvis hus var et samlingssted for hele den
litercere og politiske Verdens ereme de la creme. Til
Grevinde de Villemuves hus knyttede der sig desuden
Minder fra nogen af de vigtigste Begivenheder inden
Frankriges historie, her opholdt t. Eksp. Greven af
Thamhord (Henrik V) sig, da der efter Krigen og Na°
poleons Fald var Tale om at gjore ham til Konge, og
her holdt legitimisterne sine hemmelige Raadslagninger.
Under et Ophold i Rom stiftede Frk. s>chsyen Be°
kjendtstab med Gina Vselio Bjsrnson, hvem hun en
Tid ledsagede paa Reiser i Ungarn, Spanien og Italien.
Frugten af disse Reiser og af dette Bekjendtstab var en
ny Roman: „Ven svenske Nattergal", en skildring af
en omstakkende Kunstnerindes seire og skuffelser, lidelser
og Glæder saavel bag som „foran" Kulisserne. Denne
Bog vandt megen Anerkjendelse og blev senere oversat
paa svenst, tyst, hollandsk og, saavidt vides, paa flVre
andre sprog. Derefter fulgte „Menneskehjerter" sNo
veller), „Et lofte", „skildring af Kristendommens seir
over Vantroen" og „Grev Brahes hus". I denne
sidste Bog behandler Forfatterinden det dengang i Dan
mark saa brændende sindssygespsrsmaal. En Tid i
Forveien var nemlig to fremstaaende personer, statsraad
Brun og Grevinde schimmelmcm, af slcrgtninge der
vilde tilvende sig deres Formue, indespcerret i et sinds
sygeasyl. Dette gav Ztsdet til Bogens Tilblivelse. Den
gav Anledning til en heftig polemik i den danste presse,
hvor den blev baade angrebet og førsvaret paa det sterkeste.
I de senere Aar har Elisabeth schoyen opholdt sig
meget i England, hvor hun daglig har fcerdedes i den
verden Alphonse Daudet har skildret i sin Roman:
„Konger i landflygtighed", london er nemlig blevet et
almindeligt Tilflugtssted for landflygtige Fyrster fra de
forskjellige lande paa Kontinentet. Mange af disse
URD
Fyrster sysselsætter sig udelukkende med videnstab og
s>kjsnliteratur.
Man skulde tro at Elisabeth Tchsyen efter al denne
Omflakken i det fremmede er blevet „fremmed" for sit
eget land, eller i alle Fald forvandlet til en moderne
Kosmopolit, der stod alt og alle lige nær og lige fjern.
Men saa er ikke Tilfælde, derom vidner hendes sidste
Bog „hellig Olaf", gjennem hvilken hendes eget norske
hjerte banker raskt og varmt og hendes norste syn klart
og sikkert stuer ud over hele det norste Rige og derfra
indover igjen, til de norste Bygder, til de norste hjem
og til det norske Folk. Thi var hun ikke norsk i
sind og hu, kunde hun aldrig have strevet „hellig
Olaf". levnt og rolig uden Effektjageri og uden op
styltrede og søgte Talemaader ruller Forfatterinden her
op for os Billede efter Billede af det norste Folks liv,
Tankescrt, sceder og s>kikke. Der er ikke lagt an paa
at gribe, og alligevel gribes og famgsles man uvilkaarlig.
Man foler sig paa hjemlig Grund, det er det „at bygge
vort hjem" der tales om; det samme som vi holder paa
med, om end paa en anden Maade.
„Frk. Elisabeth schoyen synes her at have fundet
sit rette Felt", skriver „Nationaltidende" i sin Anmeldelse
af Bogen. „Kan det lykkes hende at fortsætte i samme
spor og omsætte Norges lysende saga i en Række For
tællinger, der kunne Iceses med lige stor Interesse af lcrg
og lærd — saaledes som Tilfældet er med hendes „Olaf
den hellige" — vil hun virkelig gjore sig fortjent af den
norste literatur og det norste Folk. Thi det bor altid
hustes, at stal en literatur have Betydning for Folket,
maa dets Nationalfolelse og scrrprceg ogsaa faa sit Ud
flag gjennem denne literatur. Den nationale historists
Roman har Ret til sin bestemte plads i ethvert lands
historie. For Norges vedkommende har denne plads
indtil nu staaet tom, og det er et held, at det første
Værk, der scrttes ind paa denne plads, har saa meget
litercert Vcrrd som Frk. s>chsyens „Olaf den hellige"
Frsken schsyen har i den sidsteTidforAlvor slaat sig paa
lournalistiken, idet hun har overtaget Redaktionen af det
nye danste „Damernes Blad", der netop i disse Dage har
gjort en saa lovende Indtrædelse i Verden.
ratt cw Aort occk ieke dar glsmt dort,
torvancllar LiA til! oratt inom Kort,
men skulcl, som leiver i clitt minne,
forvandlar 3iS till clvZcl i renaclt Linne.
Ikke med Jordens Glæder jeg bytter de Taarer
som i Mindernes Nat stille jeg grædcr iblandt.
Malmstrsm.
//
Ccmkeguld.
IVI. v. L. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
