Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 38. Lørdag 17. September 1898
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for eder; nu maa I sove godt da!" Saa smilte den og
forsvandt.
Men blandt Trærne og Blomsterne blev der stor
Sorg over, at Besøget varede saa kort en Stund.
Fuglene, de beholdt sit gode Humør; de kvidrede og
jublede med hverandre: „Imorgen, imorgen!" Ved at
høre disses Munterhed, saa blev ogsaa Trærne og
Blomsterne glade og fornøiede, de nikkede til Fuglene som om
de vilde si, at de nok ogsaa vidste, hvad der skulde ske
imorgen.
Hele Naturen var i Feststemning og i spændt
Forventning over den Herlighed, som Morgendagen skulde
bringe.
Hjørdis.
En tvilsom Besparelse.
Spare! Det vil vi vel alle, eller vi burde
ville det. Men der bør spares med
Forstand, saa Vindingen ikke gaar op i
Spindingen.
Dette synes mig at være Tilfaldet med
de saa høit skattede Beatricer.
Der var en Tid, da jeg havde slaaet mig paa dette
besparende Kogeapparat; men sandt at sige, kostede det
mig flere Ærgrelser end Besparelsen var værd, og dog
hændte der aldrig nogen Ulykke med det hos mig.
Jeg har havt 4 a 5 Beatricer i Løbet af 8 Aar,
men allerede for over 1 Aar siden blev de banlyst fra
min Husholdning.
Trods al Renlighed var de dog urenlige, idet de let
begyndte at ryge, deraf samledes Sod under Kogekarret;
den løsnede, faldt ned paa Vægen, og, Tak Skjæbne, der
stod hele Kjøkkenet i en eneste Sodrøgsky.
Selv om jeg personlig pudsede Apparatet, blev der
Ugreie med Vægen, — for Eksempel ved at Pigen dreiede
Skruen for langt ned, naar hun slukkede; ofte var da
Vægen sporløst forsvundet i Dybet, naar man atter skulde
tænde. Saa stod man der og kunde ikke faa den istand
uden ved en hel Del Bryderi med Afskruninger osv.
Gik man fra den et Øieblik, kunde man næsten være
sikker paa at finde den igjen, rygende som skulde den have
Betaling for det.
Jeg hørte ofte mistænkelige „Puf" i den, som gjorde
mig bange, og tilsidst sagde jeg Tak for mig og kastede
to, tre Beatricevrag i Søppelkassen.
Maaske de er daarligere nu, end de var i
Begyndelsen, det skulde man tro, da man aldrig hørte om saa
mange Ulykker med dem før —
Er de nu virkelig saa besparende?
Jeg har ikke gjort nogen Beregning, men jeg skulde
ønske, at en, der har Anledning til at anstille den Slags
Undersøgelser, vilde udregne, hvor meget Petroleum der
gaar til en Beatrice i en Uge, og hvor meget Ved og
Kul, der bruges i samme Tidsrum til den Kogning, der
ellers skulde foregaaet paa Beatricen.
Bruger man Apparat til at koge Middagsmad paa,
kan man jo kun koge en Ting ad Gangen; derefter skal
der varmes Vand til Opvask, det blir et langvarigt
Middagsstel.
Tænder man derimod op i Komfyren, kan man koge
paa mindst tre Huller paa en Gang, og Komfyren vil
holde Varmen saalænge, at man faar det varme Vand
i Tilgift.
Hvis man holder sin Komfyr fri for Sod og Aske,
vil der gaa lidet Brænde til, idet alting da koger hurtig op.
Men, vil nogen maaske indvende: Naar en
Arbeiderkone skal varme Kaffe, til Manden kommer hjem?
Nu vel, er det Vinter, vil hun vist ikke have noget
imod at varme den paa Ovnen, der jo alligevel er varm.
Om Sommeren gaar det saa godt an at koge Kaffen
samtidig med Maden og saa pakke Kaffekjedlen ind i et
gammelt Uldklæde, der er omgjort til „Kaffevarmer".
Jeg vil heller have en lidt større Udgift ved at bruge
Komfyr, end benytte mig af en saa tvlsom Besparelse,
som Beatricerne i den sidste Tid har vist sig at være.
Som i alt andet, saa er det ogsaa her, —
Eksemplet virker.
Derfor bort med Beatricerne!
Den Ved, der gaar med for at tænde paa Komfyren,
kan I indspare i Vinterens Løb ved at bruge
„Patent-Tændere".
Benedicte Brynildsen
Astrids Klage.
Aa, jeg som trodde dig aaben, ærlig!
Aa, jeg som trodde dig stor og god.
Aa, jeg som trodde dig øm og kjærlig,
med trofast Høisind og Ædelmod!
Aa, jeg som trodde, at du var værdig
en Kvindes ømmeste Kjærlighed!
Jeg fik erfare, at du var færdig
til Salg af den og min Hjertefred!
Du lod dem seire, de lave Magter,
og Idealet du usselt sveg!
Hvad jeg maa lide, du neppe agter,
for dig det hele var blot en Leg!
Du tænkte vel, at det ei var farligt,
om en du svigted, som trodde dig!
Du glemte nok, man skal vandre varligt,
ei knuse Lykken paa nogens Vei!
Du ber mig glemme den Sorg og Smerte,
du har forvoldt ved din Usselhed;
du glemte nok, at det var et Hjerte
med lyse Voner du traadte ned!
Aa, glemme ja — den, som bare kunde
det hele glemme og Hvile faa!
Men — aa, den bløder, den dybe Vunde,
min tabte Lykke jeg tænker paa!
Aa, var det Døden, som havde rammet
og taget bort den, jeg havde kjær,
saa var jeg ikke saa grusomt lammet
af bitter Kvide, som nu jeg er!
Men ak, du lever, og dog en Afgrund
med dybe Kløfter jeg aabnet ser! —
Min Lykke sænktes paa Livets Havbund,
min Lykke stranded paa Livets Skjær.
Anthone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0392.html
