Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 29. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han er blevet et ganste andet Menneste i den sidste Uge. Du stal
se, sonja, at snart kan vi foretage vor meget omtalte Reise til
Neapel.
De afbrydes ved et var Arme der omslynger dem begge; det
er Karl stj3rne, som stille er kommen ud paa sine blode Hussko.
Hans Ansigt er blevet meget gammelt paa denne korte Tid,
Haar og skjceg er næsten hvidt. Men han har et mildt, fredeligt
Udtryk, og naar han taler til dem eller meder Datterens kjærlige
Vlik, da lyser Ansigtet af et melankolsk 2mil; man ser, at han
har lidt meget.
— Det er en herlig Aften, siger han; jeg tror og
sværmer herude.
3onja lcrgger sit Kind ind til hans.
— Nei, vi sværmer ikke papa, vi nyder livet, og du stal dele
det med os.
— Ja, nu stal vi dele det, fredelig og godt, svarer han med
bævende stemme; efter strid kommer Fred.
Tause omfavner de hverandre, og saaledes bliver de staaende
alle tre og betragte de sidste solstraaler, der spiller henover Hav
staden. Da Dagslyset er sluknet, og det er blevet Nat, med sydens
pludselige Gvergang, siger Greven: Naar solen igjen staar op,
pakker vi ind og reiser til Neapel. Vg der feirer vi eders Bryllup.
Kurt lurer sig til at kysse sonjas s3re, og idet Kan gjør det,
hvisker han saa sagte at bare hun kan hare det:
— Du har seiret.
Lnde.
De Behageligheder som et vandspring i vore Voliger bringer
os, vil vel alle Husmsdre, som har et saadant til Disposition, vide
at værdsætte. — Men hvor der er tysfider, gives der ogsaa skyg«
gesider, og en af disse er i dette Tilfælde den, at det sterke vand
tryk spreder vandet udover Karret, saa vcegge og Gulve bliver
vaade, og vandet, hvis det ikke straks tsrres op — hvilket man
desværre hyppig undlader at gjøre, — danner hceslige, lyse Flekker.
— Disse Übehageligheder er nu med en Gang bleven afhjulpet ved
en gansse enkel og billig Indretning. —
Man kjøber for 50 Gre Vandfiltrerings-Apparatet
„vurus" af porcellæn med en vcev, paa hvilket de i vandet
værende Kalkdannelser og Granske afsætter sig. Man fæster Appa
ratet paa vandledningskraner, skruer paa, og virkningen er
i sandhed overraskende! Kunde man før næsten ikke høre hvad
andre sagde bare for vandets susen, saa er der nu kun en stille
Rislen; vandet flyder som Glje, og den kjedelige spruden og sre»
davende tarm er fuldstændig forbi. —
Alle mine bekjendte har anskaffet sig „Ourus", og de er aldeles
henrykte over den. —
„f»urus" lader sig med lethed anbringe paa vandkranen af
hvemsomhelst, og da der ikke krceves mere end 50 Ore i Udlceg for
at anskaffe sig den, er dette i sandhed en ringe vris i Forhold til
alle de Behageligheder den staffer os. — Den er aldeles uundværlig
for alle Husmsdre der har springvand i Huset. —
Aonrad Dahl: lina Kjsrbo. Fortælling, vris Kr. 2.00.
Alb. Tammermeyers Forlag,
Kristiania.
Fignal — Illustreret Ugeblad for sjsfolk og Fistere. Grgan
for sjsmamds Kristelige Forening. Redaktsr: Fhv. sjomandsprest
A. sommerfelt. j)ris Kr. 3.50 pr. Aar.
Det foreliggende provenumer udenerker sig ved gode Illustra»
tioner og et meget vekslende Indhold. Bladet er i Modsætning til
„Norsk stibsførerforeningsblad", der ncemest synes at ramme Rederes
og skibsføreres Interesse, scerlig anlagt for sjsmanden og hans
Familie, og som saadant ser det ud til at kunne tilfredsstille nær
sagt alle Krav.
vil „signal" fortsætte, som det har begyndt, har det sikkerlig
en god Gjerning foran sig. (Lrspd.: Tomtegaden 2, Kristiania.
442
(<Ln Udtalelse af Fru Llse „Vurus" i Tidsskriftet
For vore Husmodre!
„von Haus zu Haus".)
Meratur.
WRV
drukne Gine.
„Vlir det ikke snart lidt Kaffe at faa da? Klokken
er jo næsten halv syv".
„Nei kjcrre er’n olit saa mange da?" — „legdor
met af igjen lidt jeg", tilfoier hun ligesom undskyldende.
Med endnu kun halvt aabne Gine og gispende river hun
i en Fart stromperne paa sig, og i faa Gieblikke er hun
oppe af sengen, og ude i Ajokkenet, hvor en frist knitrende
Ild snart bragte 3iv og Varme i det kolde, skumle Rum,
og den store blanke Aobber-Thekjedel begyndte sin vanlige
veltilfredse susen.
Det var en kold, graa Martsmorgen, og grossende
og hutrende trak Fru Monsen det store rodrudede Uldtor
klæde tcettere om sig. Et Aar gamle Aviser blev derpaa
krollet sammen og puttet indunder Aaffekjedlen, for at faa
den desto hurtigere til at koge.
Det gik som med Damp, og inden et Avarters Tid
var hun allerede inde hos sin Mand med hans Morgen
kaffe, som han altid pleiede at indtage paa sengen.
„Her stal’n ligge og vente til langt paa Dag efter
en Draabe Aaffe. Du faar huste paa jeg har andet aa
bestille, jeg, end aa ligge her", var de taknemmelige Grd,
hvormed hun blev modtaget, da hun kom ind til ham
med Aaffebrcettet.
Rolig og uden at svare gik nu Fru Monsen ind i
spisestuen forat ordne og gjore istand til Frokosten, og
hun var saa vidt begyndt med at dække Vordet, da et
hylende „Mama! Mama!" tonede i hendes Gren.
„Aan du ikke komme aa klcv paa mig naa da?"
Det var den 6«aarige lille Hansemand inde fra Varne«
kammeret ....
„Jo, nu kommer jeg snart, Gutten min!" svarer hun,
idet hun glotter paa Doren, „bare jeg faar sat ind lidt
Frokost til Papa". —
„Mama! Mama!" loddet nu igjen fra den anden
Kant. —
Hun skynder sig hen til Tovekammerdoren, hvor hun
blev modt af sin bedre Halvdels morke, vrantne Fjces, —
idag var han slet ikke i Aulor. —
„Hvor blir det af det varme vandet?"
„Nu stal det sieblikkelig komme". —
„Mama! Mama!" hylede atter Hansemand utaal«
modigt, „kommer du ikke snart naa da?" „Jo, jo,
Gutten min, nu kommer jeg sieblikkelig, bare jeg faar
lagt lidt i Gvnen; men hun var knapt fcrrdig med det,
forend hun paanyt blev kaldt ind til sin Mand — det
var noget iveien med knipperne hans. —
Da hun omsider kom ind i Barnekammeret, var
„Somme Mænd er slige"
ei har du lagt dig til igjen da?" brummede
sagforer Monsen, idet han vender sig braat i
sengen, og skotter bort til sin Aone.
Intet svar. Han banker i Vcrggen:
„Mama! Mama!"
Fru Monsen stvcetter op, og gnir de sovn-
En Uveirsdag
eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
