Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 4. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
URD
Italiensk JernßHgranarbeide.
(Forts.)
(Mønstre i naturlig Størrelse til alle Billeder i disse Artikler
kan, saalangt Oplaget strækker, faaes i „Urd’s" Ekspd. Torvet 9.
Pris Kr. 1.25 -†- 10 Øre i Porto).
Til at begynde med tager vi
en Del af en Lænke (Fig. 5)
hvori man kan hænge en
Maaneskinslygte. I Midten
en Stav eller Stang med en
Ring i hver Ende. Vi lar
Blikbaandet begynde paa
Midten af Staven, bøier det
om en rund Træpinde og
trykker godt til med
Fladtangen. I hver Ende
dannes en Bing, som Tegningen
viser, og Baandenderne lar
vi gaa et Stykke over
hinanden. Sammenbindingen
sker, idet Forsiringerne
bindes til Midtpartiet.
Forsiringerne er til hver Lænke
tre Slags, hvoraf de
midterste (Tverstængerne) maa
arbeides to Gange, de to
andre hver fire Gange.
Tverstængerne bøies
ligesom Lænkens Midtstang,
men Træpinden bør her
være tyndere. Stængerne
anbringes korsvis,
Forsiringerne lægges til, og disse
forbindes saaledes, som
Tegningen viser. Har vi
Brug for en længere Række
af Lænker, maa vi, naar næste Ring skal bøies, først trække
Blikbaandet gjennem den foregaaende Bing. Hver Lænke vil da
danne en ret Vinkel med sine Naboer.
Til den smukke, lille Lygte (Fig. 6) arbeider vi først ved
Hjælp’ af Flodtangen de fire Rammer; disse maa være nøiagtig
arbeidet ogvfor at opnaa større Holdbarhed lægges Baandene
dobbelt. — Efter at Forsiringerne er bøiet og fæstet ind i
Rammerne, anbringer man paa Rammernes Bagside Klammer (Fig. 7) til
Støtte for Glassene og sætter disse ind; men først maa alt
omhyggelig være overstrøget med Jernlak, der er fortyndet med
Terpentin.
Fig. 5. Lænke.
Dernæst arbeides Randforsiringerne, som blir fæstet til
særskilte Blikbaand ved Hjælp af en tynd Metaltraad. Af .sterk
Staaltraad, saadan som Blomsterbinderne bruger, klipper vi
Stykker en 7 — 8 Cm. lange, trækker dem gjennem to Rammur
og en Randforsiring, slynger Enderne fast sammen og trykker
dem godt til med Flodtangen. Jo tættere indtil Rammen man
faar virret Staaltraaden, des fastere holder den; en enkelt Virring
vil da være tilstrækkelig, og Enderne kan klippes af ganske nær
indtil.
Hvor Forsiringer skal fæstes til sterke Jernbaand bruges
denne Fremgangsmaade; men overalt hvor glatte Blikbaand skal
fæstes sammen, maa man binde med Blik.
Fig. 7. Klammer til at fastholde Lygteglasset.
Har vi saa bundet hele Lygten sammen, saa fæstes oventil
i Midten af hver Delen tynd Kjæde, 15 — 20 Cm. lang, den fæstes
ved Staaltraad, og de fire Kjæder forbindes i den anden Ende
med en større Bing af Staaltraad. En Lysholder kjøber vi
færdig. To Blikbaand lægger vi overkors og slaar derigjennem med
en sterk Metalpren et Hul; et lidet Søm med fladt Hode stikkes
gjennem Hullet i Lysholderens Bund og Blikbaandene og bøies
paa Undersiden, saa disse hænger godt sammen; Blikbaandene
stikkes under Glassene og fæstes til Rammen. (Forts.)
Suar.
En Abonnent:
1. At Deres Næse har saa let for at blive rød, skriver sig
sandsynligvis fra, at De en Gang har forfrosset den. Hvis det
er Tilfælde, kan det afhjælpes ved Dampbad, men der fordres
en længere Kur. Hvis De ikke har Anledning til at konsulere
en udlært Damefriseur, af hvilke vi har flere meget dygtige her
i Kristiania, saa kan De selv tage Dampbad paa følgende Maade:
Hæld kogende Vand i en Bolle, hold Ansigtet over Bollen og
dæk baade Hodet og Bollen til med et Klæde, saa Dampen ikke
slipper bort. Men, som sagt, Kuren maa fortsættes i længere
Tid. For den øvrige Ansigtshud er saadanne Dampbade ogsaa
meget gode, da de renser Porerne saa godt. Kun maa man sørge
forr at Huden ikke bliver for tør. Gnid Dem af og til, om
Vinteren ofte, ind med Lanolin eller noget i den Betning.
2. Det er meget vanskelig at besvare Deres Spørsmaal, naar
man ikke kjender Grunden til Haarets Affalden. Som
almindelig Regel kan siges : At klippe Haaret af styi*ker det. Hvis
man nødig vil klippe det, bør man klippe Toppene og ikke blot
de nederste. Man bør rede Haaret vel ud, kløve med Kammen
en Del af Haaret for sig og holde det op med venstre Haand,
saa vil man se en hel Mængde Smaahaar nedover, saa tager man
en Saks i høire Haand (man kan selvfølgelig ikke gjøre dette
selv) og klipper Toppene af alt Smaahaar. Saa tager man en
ny Dot o. s. v. Saa bør man vaske Hodebunden og hele
Haaret rigtig godt i flere Vand, og siden tørre Haaret saa hurtig
som muligt med flere varme, tørre Haandklæder og endelig
børste det godt. Børstning er ligesaa styrkende for Haaret, som
Massage og Gymnastik for Legemet. Hvis dette gjentages hver
Maaned, vil Haaret snart komme sig, hvis Hodebunden ikke er
syg. Er Hodebunden syg, bør De henvende Dem til en
Specialist for Hudsygdomme. At gnide Haarbunden ind en Gang om
Ugen med Eau de Quinine styrker Huden. Kr. 1 00 pr. Flaske.
3. At fjerne Haar med Elektricitet frembringer ofte Ar og
er meget smertefuldt. Hvert enkelt Haar maa nemlig ved den
elektriske Straale brændes ud. Med Hensyn til Tiden er det
afhængig af hvor mange Haar der er, og hvor nieget man taaler
hver Gang. Dr. Krefting, Pilestrædet 20, Kr ania, har behandlet
liere med Elektricitet; men han tilraader ikke Kuren.
Parfumehandlere anbefaler Dépilatoire, Kr. 4,50 pr. Flaske, og siger, at
det tjerner Haar for bestandig. Det kunde jo være et Forsøg
værd. —
Indhold: Anna Rogstad (med Billede). Af V. H. —
Brødrene. (Oversat fra Tysk). Fort$. — Smaapiger Af A. L. J.
– En Modtagelse i ,.det hvide Hus". — Kunstindustrimuseet. Af
A. B. — Urd. — Livssyn (Digt). Af Gudrun. — Præmieopgaven.
— George Sand. (Oversat fra Engelsk). Forts. — Børnenes Spalte
(med Vignet). — Foreningsliv i enSmaaby. Af L. Br. —
Visdomsord fra ,,Trompeten’-. — Urds Kogebog. — Praktisk Raadgiver.
— Italiens Filigransarbeide (med Billeder). — Svar.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
Flg. 6. Maaneskinslygte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
