Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. Lørdag 22. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(157
Keltisk.
Indisk Ring
(for Mænd).
Indisk Ring
(for Kvinder).
Persisk.
ingen har altid spilt en vigtig Rolle i Livets
store Tragi-Komedie, og det fra de aller
første Tider, skjønt den efter al
Sandsynlighed først blev brugt som Signet, og
som saadan blot af Konger, Adels- og
Stormænd. Den har Tiderne nedigjennem været
forfærdiget af det forskjelligste Slags Materiale:
Guld, Sølv, Jern, Kobber, Glas, Jet osv., indsat med
alle Slags kostbare Stene.
I gamle Dage var det Sædvane at bære en hel
Del Ringe. De gamle Ægyptere brugte saaledes et
Dusin Ringe paa en Gang, seks paa hver Haand.
Ifølge Martial var der under Roms Forfaldstid
en vis Karinus, som daglig bar seksti Ringe paa
sine Fingre. Det høres næsten utrolig ud, og man
maa uvilkaarlig spørge sig selv, hvordan der egentlig
kunde blive Plads til dem alle. Det var ogsaa i
denne Tid Keiserinde Faustina gav Kr. 720,000 for
en eneste Ring og Domitia Kr. 1,080,000.
En af de ældste Ringe i Verden findes i Florence
og tilhørte i sin Tid Keop, den Farao som byggede
den store Pyramide — Keopspyramiden (Fig. 1).
De Ringe man ved de sidste
Udgravninger har fundet, er dog efter al
Sandsynlighed ligesaa gamle,
maaske ældre. En af disse har tilhørt
Amen Ra. Den er af grøn
Porcelæn; Pladen er to Tommer lang,
og Inskriptionen i Oversættelse
saalydende:
„Amen Ra, Fyrste over
Verdens Troner".
En lignende Ring findes i
Kaptein Myers Samling. Hieroglyferne
paa dens Plade lyder i
Oversættelse :
Fig. 1.
„Amen, Konge af Norden og
Sønden, Fyrste over det Hus der
er elsket af Maat".
Signetringe brugtes i
Ægypten kun af Mændene. Paa
Mumierne har man fundet Fingrene
oversaaet af Signetringe.
Hebræerne bar kun Ringe paa høire
Haand. Æthioperne bar
paafaldende store Ringe; Pladen var
ofte saa stor at den dækkede
Halvparten af Haanden, naar
Ringen sad paa Langfingeren.
Paa Homers Tid blev
Signetringen betragtet som etkarakteristisk
Merke for dens Besidder. Den
bares gjerne paa venstre Haands
fjerde Finger.
Blandt de første Kristne var
Ringen et Slags
Erkjendtligheds-tegn, den havde gjerne en
religiøs eller symbolsk Inskription.
„Ring og Stav" blev ogsaa senere
Tegnet paa den høiere
Geistligheds og da særlig Biskopernes
Værdighed.
I Middelalderen var det meget
almindeligt at bære Ringe med et lidet Hul, hvori
man skjulte Gift. (Fig. 2). Med denne Gift, som man
saaledes bogstavelig talt til enhver Tid havde
„forhaanden", beskyttede man sig
ligeoverfor Fiender; i
paa-kommende Tilfælde brugte
ogsaa Vedkommende den selv
— naar han t. Eks. var
kommet i en eller anden Knibe
og ønskede hurtigst muligt
at komme ud af Verden.
Men Ringene bares ogsaa
saavel i det Godes som det
Ondes Tjeneste. Saaledes var
det flere engelske Konger som
bar Ringe der sagdes at skulle have en helbredende
og undergjørende Magt.
En hel Verden af Poesi og Romantik er
forbundet med Forlovelsesringen. Den glatte Guldring, som
vi nu er saa fortrolige med, er ikke af nogen
gammel Dato; Vestens Nationer har stadig tendert
henimod at gjøre Forlovelsesringen, der engang var saa
rigt udstyrt med Juveler og kostbare Stene, saa enkel
som muligt, og nu i vore Dage varierer den kun i
Størrelse og Vægt. Mangen Hymne er blevet sunget
til dens Pris, siden den gamle engelske Digter skrev:
En Ring af Guld,
af Haab saa fuld,
min Julie, jeg her dig bringer.
Den taler om,
fra hvem den kom, —
saa sæt den, Julie, kun paa din Finger.
Og som den rund
i Glædens Stund
i gylden Rødt imod dig smiler,
saa du og jeg
paa Livets Vei
hinanden altid tro forbliver.
Mod vore enkle Ringe er Jødernes
Forlovelses-eller Vielsesringe overordentlig pragtfulde. De er
gjerne præget i de forskjelligste Faconer, som f. Eksp.
i Form af Jerusalems Tempel, med en Inskription
Fig. 2.
Afrikansk.
Kinesisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
